Røver blomsterbutikker: Er det den samme gerningsmand?

25. marts omkring kl 13. blev en blomsterforretning på Lemvigvej i Aalborg Øst udsat for et røveri, da en en mand med en mørk nylonstrømpe trukket ned over hovedet og en pistolignende genstand, stak afsted med cirka 1000 – 1500 kr.
Men røveriet i Aalborg er ikke det første “blomster-røveri” i kommunen i den seneste tid, for 16. marts blev Blomsterpigen i Nibe ligeledes røvet af en maskeret mand, som stak af med et mindre kontantbeløb.
Er i gang med video- og billedmateriale
Nu fortæller Nordjyllands Politi til B.T., at de arbejder med en teori om, at det er den samme gerningsmand.
“Vi kan ikke med sikkerhed sige, at der er tale om samme gerningsmand. Vi er i gang med video- og billedmateriale og kan godt se, at der er nogle sammenfald, der gør, at det kan være samme gerningsmand.
Vi skal have tingene på plads, men vi udelukker ikke noget. Men vi er stærkt opmærksomme, for det er alvorlige sager det her,” fortæller Kenneth Rodam, politikommissær ved Nordjyllands Politi til B.T.
Ingen peroner kom til skade i forbindelse med røverierne,.
Nordjyllands Politi har udsendt følgende signalement af gerningsmanden:
- 180 centimeter høj, lys i huden og talte flydende dansk
- Iført lys hættetrøje, mørke bukser og arbejdshandsker
- Havde halsedisse eller en nylonstrømpe over hovedet
Du skal kontakte 114, hvis du har oplysningerne i sagen.