Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gi’ en hånd med: Røde Kors har brug for indsamlere i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Snart er det tid til den årlige Røde Kors indsamling i Danmark.

Til indsamlingen er der selvfølgelig brug for en masse frivillige, og det gælder også i Aalborg.

Indsamlingslederen for de 17 indsamlingssteder i Aalborg-området, Dorthe Møller Søndergaard, er ude med en appel til aalborgenserne om at melde sig som indsamlere den 1. oktober.

“Det er en svær tid for mange mennesker. Ikke bare internationalt med krig, kriser og naturkatastrofer, men også herhjemme på grund af fortsat høje prisniveau.

Men jeg er sikker på, at mange er parate til at samle ind til gavn for mennesker, der har det svært,” siger Dorthe Møller Søndergaard.

Gi' en hånd med: Røde Kors har brug for indsamlere i Aalborg
Tine Koch Pedersen (tv) er 21 år og Dorthe Møller Søndergaard er 53 år. Sammen opfordrer de til at blive indsamler til Røde Kors-indsamlingen søndag den 1. oktober.

Ingen skal stå alene

Under overskriften ”Ingen skal stå alene” går midlerne fra Røde Kors-indsamlingen den 1. oktober i år blandt andet til ukrainske krigsramte børn og deres familier samt katastroferamte børn i Yemen og Afghanistan.

I Danmark går midlerne til udsatte familier, der kæmper med sygdom, svære livssituationer og en trængt økonomi, forklarer Dorthe Møller Søndergaard.

Fakta om Røde Kors-indsamlingen:

Indsamlingen afholdes søndag den 1. oktober. Hver person indsamler typisk mellem 1.000 og 1.200 kroner på en rute, som det tager mellem 2 og 3 timer at gå.

For 1.000 kroner kan Røde Kors give:

  • Livreddende mad til 12 underernærede børn i en måned
  • Varme nødhjælpstæpper til 20 børn og voksne på flugt
  • Fødevarepakker til 10 mennesker i en hel måned
  • Et års støtte til et barn i en udsat familie i Danmark
  • En feriedag på en ferielejr for 3 udsatte børn i Danmark.

“Jeg tror, jeg deler med mange, at man godt kan føle sig lidt magtesløs, når man hører om den ene eller anden krise i nyhederne.

Min måde at tackle det på og hjælpe er at gøre det, jeg er bedst til – nemlig at organisere og have overblik.

Andre vil kunne gøre en stor forskel ved at samle ind, og vi ved, det ofte er en rigtig god oplevelse. Vores indsamlere får en god snak med bidragsyderne og høster anerkendelse for, at de går en rute,” siger hun.

Du kan melde sig som indsamler for Røde Kors her.

Gymnasieelever kan også tilmelde sig her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.