Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rock’n’roll og vilde dansetrin: Elvis-musical har premiere i næste uge

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Musicaliber
Foto: Musicaliber

Ambitionerne fejler bestemt ikke noget hos teater- og musicalforeningen Musicaliber Aalborg, der arbejder med at opsætte musicals på højt niveau med amatører som de centrale aktører.

Nu er de snart klar til at præsentere aalborgenserne for dette års musical, som er den 20. forestilling i foreningens historie.

Fra 29. februar til 14. marts kan du på Det Hem’lige Teater opleve All Shook Up, som hylder ingen ringere end Elvis Presley.

Det kan vi se frem til

All Shook Up er en jukebox musical fuld af Elvis Presleys udødelige klassikere som ”Love Me Tender”, ”Jailhouse Rock”, ”I Can’t Help Falling in Love with You” og -naturligvis ”All Shook Up”.

Rock'n'roll og vilde dansetrin: Elvis-musical har premiere i næste uge
Foto: Musicaliber

“Lige præcis 20 sange med dans og musik skal der til, for at danne rammerne om denne humørbombe af en musical.

Man kan ikke sige Elvis uden at sige vrikkende hofter, og i år har vi de helt store dansesko på, så vores koreograf har pisket vores skuespillere igennem alverdens hoftevrid og Rock ‘N Roll dansetrin,” skriver Musicaliber om forestillingen.

Forestillingen bliver spillet på dansk, mens sangene bliver sunget på engelsk.

Forestillingen består af 18 dygtige amatørskuespillere og 6 musikere, foruden de mange frivillige bag scenen, der hvert år bidrager til at få stablet det hele på benene.

Rock'n'roll og vilde dansetrin: Elvis-musical har premiere i næste uge
Foto: Musicaliber

Handlingen i All Shook Up

Vi befinder os i Amerika i 1955 i en lille flække, ingen nogensinde har hørt om. Byen har alt, hvad man kan forvente af en lille flække i midtvesten: I autoværkstedet arbejder drengepigen Natalie med sin far, Jim.

Byens værtshus bliver drevet af Sylvia med hjælp af sin datter, den rastløse Lorraine, den smukke miss Sandra har lige åbnet et museum, ingen gider at besøge, og det hele bliver styret med hård hånd af borgmesteren Mathilda og sheriffen Earl. Alt ånder fred og idyl. Men så kommer uromageren Chad til byen…

Dette års forestilling er instrueret af Flemming Lindvang, og sangcoach er Andreas Bek Mortensen. Den er koreograferet af Maria Anker Jensen.

All Shook Up er en forestilling for hele familien.

Hvad: All Shook Up Musical
Hvor: Det Hem’lige Teater
Hvornår: 29. februar – 14 marts.

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også