Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eneste region i landet: Risikovurdering sænkes for Nordjylland

Af Michael Qureshi
Foto: Region Nordjylland, Line Bloch Klostergaard
Foto: Region Nordjylland, Line Bloch Klostergaard

Den britiske mutation af Corona-virus giver bekymring hos myndighederne i overvejelserne til at få åbnet mere op for samfundet.

Men lige præcis i Nordjylland har den britiske variant ikke fat.

Derfor er Region Nordjylland den eneste region i hele landet, som har fået sænket risikovurderingen fra øverste Niveau 5 til Niveau 4.

Reelt betyder det, at hvis regeringen går med på regionale åbninger hvor smitten er lav, så står Nordjylland lige nu allerbedst.

Blot 13 procent fundet i Nordjylland

Et enkelt område i Danmark er lykkedes med at bremse spredningen af den smitsomme variant. I Region Nordjylland har blot 13 procent af de sekventerede prøver vist indhold af B117 – i landets fire andre regioner gælder det mellem 44 og 60 procent.

Det skriver TV 2.

Spredning er bremset

Det sker, selvom Region Nordjylland har en incidens på 40 smittede per 100.000 indbyggere, hvilket kun er en smule under landsgennemsnittet.

Dermed ser det altså ud til, at det specifikt er spredningen af B117, der er bremset i området.

Den nuværende hårde nedlukning løber frem til næste søndag d. 28. februar, men mandag er landets borgmestre indkaldt til møde omkring, hvordan myndighederne regner på lokale og regionale åbninger.

Blandt andet er det sandsynligt, at elever fra 5. klasse og opefter får lov til at komme tilbage i skole i de områder, hvor smitten er lav.

Del artikel

Andre læser også