Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nam udvider familien: Aalborg får ny latinamerikansk restaurant

Af Emil Kjær Jørgensen
Anne-Marie Menendez
Anne-Marie Menendez

Se videoen fra Menendez i bunden af artiklen

Den 1. september 2016 slog Kim Jeppesen og Anne-Marie Menendez dørene op for Nam på Vesterbro.

Med sin kombination af det ny nordiske og asiatiske køkken har Nam etableret sig blandt Aalborg- og Nordjyllands bedste.

Anmelderne har stået i kø for at rose Kim Jeppesen og hans team for at mikse nordisk og asiatisk mad i et lækkert social dining koncept, og restaurantens kokke-team har to år i træk vundet den nationale restaurant-dyst Local Cooking.

Allerede i april 2017 slog Nam væggene ned til nabolokalerne og udvidede restauranten, så den havde plads til 70 gæster.

I oktober blev familien udvidet med Nam Noodles i de lokaler, hvor Nam oprindeligt åbnede.

Og nu kan vi her på MigogAalborg afsløre, at der inden for nærmeste fremtid kommer endnu mere nam på menuen.

Sydamerikansk madkultur til Aalborg

Kim og Jeppesen og Anne-Marie Menendez har nemlig overtaget lokalerne Ved Stranden 7, hvor Restaurant Viande senest har haft restaurant.

Lige nu er håndværkerne i fuld gang med at renovere lokalerne, som fremover bliver til Restaurant Menendez.

Som navnet antyder, bliver det Anne-Maries sydamerikanske rødder, der er i fokus på den nye restaurant – med samme høje, kulinariske niveau, som man kender det fra Nam.

Nam udvider familien: Aalborg får ny latinamerikansk restaurant

“På Nam har vi især dyrket Kims vietnamesiske ophav. På Menendez vil vi tilbyde sydamerikansk mad, som virkelig er ved at vinde frem herhjemme,” fortæller Anne-Marie og fortsætter:

“Planen er, at vi åbner i midten af marts, og vi vil inddrage madkulturerne fra de enkelte lande. Vi vil bruge de elementer, som vi bliver inspireret af. Det kan eksempelvis være vores helt egen fortolkning af taco’s eller ceviche,” forklarer Anne-Marie.

Knald på både smag og farver

Restauranten kører aftenservering, og der bliver plads til cirka 60 spisende gæster.

Lige nu er farverne i lokalerne Ved Stranden 7 gråt i gråt på grund af den omfattende renovering, som er i fuld gang.

Men de grå nuancer bliver bestemt ikke normen på Menendez, når den åbner til marts.

“Indretningen kommer til at stemme overens med den kulinariske oplevelse, hvor der kommer fuldt knald på,” lover Anne-Marie.

Nam udvider familien: Aalborg får ny latinamerikansk restaurant

Fokus på lækre serveringer og cocktails

På Nam har man haft stor succes med samlede pakker, hvor man eksempelvis får 10 eller 15 serveringer til en fast pris. Derudover kan man tilkøbe vin – eller saftmenuer, der er tilpasset de enkelte retter.

“Konceptet med flere serveringer for én samlet pris, vil vi også tage med over på Menendez, men udover vin og saft, vil vi også have fokus på cocktails, som passer til maden.”

Menendez kommer også til at have en af byens hyggeligste gårdhaver, som de kommer til at dele med Bistro Dejavu og Restaurant NO76, og der bliver derfor også mulighed for udeservering, når vejret tillader det.

Menendez bliver altså tredje barn i Nam-familien, og både Kim og Anne-Marie ser frem til at byde Aalborg indenfor til noget helt nyt på den gastronomiske scene.

”Vi er så taknemmelige for, hvordan Nordjylland har taget imod både Nam og Nam Noodles. Den varme velkomst håber vi selvfølgelig også at få på Menendez til foråret,” slutter Anne-Marie.

Du kan finde mere info om Restaurant Menendez på deres Facebook.

Få inspiration til din næste restaurant- eller café oplevelse med Aalborgs bedste spiseguide – tjek vores spiseguide ud her

Del artikel

Andre læser også