Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter brand i Aalborg-restaurant: Må holde lukket i to måneder

Duus-vinkaelder-flaeskesteg-onsdag-restaurant-flaesk-aalborg-29-of-51-1024x683
Foto: Daniel Brandt

Det er ikke uden svedperler på panden, når der pludselig går ild i en af byens ældste restauranter.

Fredag den 12. juni opstod der brand i en emhætte i køkkenet på den populære restaurant.

I første omgang lød meldingen, at medarbejderne var rystede, men at branden hurtigt var kommet under kontrol.

I et opslag på Facebook skrev restauranten dengang, at man holdt midlertidigt lukket hen over weekenden og forventede at være klar til at åbne igen mandag.

Men sådan gik det ikke.

Lukket i næsten to måneder

Arbejdet med at få køkkenet på benene igen blev forsinket af forsikringsarbejdet, og kort efter branden fortalte indehaver David Olsen til MigogAalborg, at genopbygningen endnu ikke var gået i gang.

“Det er både udlejers forsikring og vores forsikring, der skal tale sammen, så vi er faktisk ikke kommet igang med at rengøre eller genopbygge køkkenet endnu,” fortalte han.

Siden har Duus Vinkælder holdt lukket, mens arbejdet med forsikring og genetablering har trukket ud.

Nu oplyser restauranten i et nyt opslag på Facebook, at håbet er at kunne genåbne i starten af august.

Holder den plan, vil stedet have været lukket i næsten to måneder.

Det er dermed et noget længere forløb, end man regnede med umiddelbart efter branden, hvor forventningen var, at restauranten kunne tage imod gæster igen allerede mandag efter weekenden.

Indtil da må gæsterne væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.