Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Elskede klassikere og nye retter: Restaurant Kronborg holder åbent alle dage hele sommeren

Af Emil Kjær Jørgensen

I dag siger kalenderen endelig 1. juni og så er det – helt officielt – sommer i Danmark.

Men udover udsigten til (forhåbentlig) godt sommervejr, så markerer datoen samtidig, at populære Restaurant Kronborg begynder at holde åbent ALLE dage både til frokost og aften – i både juni, juli og august.

“Sommeren er højdepunktet for restauranten, og vi glæder os helt vildt til at byde en masse glade gæster velkommen,” siger ejer Kasper Kristensen.

Hvis du endnu ikke har besøgt Restaurant Kronborg, har du for det første begået en kæmpe fejl.

Derudover kan vi fortælle, at den hyggelige restaurant har en af byens vildeste placeringer, for den ligger nemlig på idylliske Egholm, der kun ligger 5 minutters færgeoverfart fra Aalborg.

I restauranten kan du både sidde i læ for det lunefulde danske sommervejr indenfor på restauranten eller i den hyggelige udestue.

På den udendørs terrasse er der desuden 250 siddepladser, hvor du har første parket til en fantastisk udsigt over fjord og (verdens smukkeste) by.

Elskede klassikere og nye retter: Restaurant Kronborg holder åbent alle dage hele sommeren

Fristende retter, der kan nydes inde eller ude

Men nu til det vigtigste: MADEN!

Traditionen tro er tirsdag og torsdag aften (fra kl. 17.30) reserveret til kæmpe tartelet med fri isbar til kun 175 kr., mens hver onsdag aften er nationalret-dag, når restauranten serverer stegt flæsk ad libitum med fri isbar for bare 195 kr.

Fredag, lørdag, søndag og mandag er aftenkortet fyldt med lækre a la carte-retter til både store og små. Se aftenkortet her.

Igen i år kan vi glæde os til at sætte tænderne i bestselleren Smagen af Nordjylland, der er en platte med hele seks lækkerier fra Nordjylland – og som du kan bestille både til frokost og aften.

“Vi har som altid udvalgt de bedste råvarer fra regionen, og i år har vi opdateret den – bl.a. med lufttørret Egholm gris, der smelter på tungen,” siger Kasper Kristensen.

Elskede klassikere og nye retter: Restaurant Kronborg holder åbent alle dage hele sommeren
Smagen af Nordjylland

Smagen af Nordjylland

Lufttørret Egholm gris

Grisekødet er håndplukket økologiske Egholm grise

Forarbejdet på Rævhede Naturprodukter efter gammeldags håndværksmæssige produktionsprincipper

Syltede små tomater

Rokkedahl kyllingesalat

Stegt kylling vendt med cremet dressing, svampe, asparges og revet Comandant fra Sønderhaven

Skagenrejer

Aioli på citron, mayo og økologiske kartofler

Slider med Gastro kalvespidsbryst

Kalven har vi røget og langtidsstegt, derefter revet og paneret

Coleslaw – Peberrods aioli

Stegt pølse på Egholm gris med Vendsysselost fra Sønderhaven

Grov æblesennep tilsmagt med blomsterhonning fra Lille Østergaard

Hjemmerøget flødehavarti

Krydret blommechutney

Fish N Chips med et twist

Både frokost- og aftenkortet har fået selskab af englændernes nationalret nr. 1: Fish N Chips.

Kasper gør altid tingene på sin egen måde, så derfor er retten selvfølgelig twistet lidt.

Fisken er en saftig torskefilet fra Nordatlanten paneret i en sprød beer batter, men i stedet for at få en halvkedelig omgang ærtepuré der til, så har Kasper valgt at ærte-indsparket er i form af sprøde ærteskud med fennikel, der er vendt i en æble/IPA-vinaigrette.

Elskede klassikere og nye retter: Restaurant Kronborg holder åbent alle dage hele sommeren

Dertil får du sprøde fritter og en hjemmelavet sauce tartare.

Derudover har retten også fået selskab af en Spicy Dip med habanero-chili, hvidløg og ingefær.

“Den er ikke for de sarte sjæle, men den giver altså et godt kick til retten,” lover Kasper.

Frokostkortet byder derudover på lækkerier som stjerneskud, dampede muslinger, kæmpetartelet og MEGET mere. Du finder frokostkortet her.

Elskede klassikere og nye retter: Restaurant Kronborg holder åbent alle dage hele sommeren

Lokale øl fra Egholm Bryghus fuldender oplevelsen

Til alle måltider kan du – naturligvis – nyde lokal øl fra Egholm. Kasper Kristensen er nemlig også en del af Egholm Bryghus, og de har brygget en masse øl, som du kan nyde med byens bedste udsigt.

Fadølshanerne er lige nu fyldt med tre forskellige slags i form af en Pilsner, en Classic og en IPA.

Du kan også købe flaskeøl fra Egholm Bryghus – bl.a. den særlige stout, som Kasper anbefaler til Smagen af Nordjylland.

Elskede klassikere og nye retter: Restaurant Kronborg holder åbent alle dage hele sommeren

Mange glade kunder kræver mere plads

Selvom alting næsten er som det plejer på Restaurant Kronborg, har Kasper og co. alligevel udnyttet vinterpausen til at opgradere restauranten betragteligt.

Mange glade gæster giver nemlig ekstra travlhed i køkkenet, og det kræver mere plads.

“Det er formentlig ikke noget, som gæsterne kommer til at bemærke, men vi har fået cirka 70 kvadratmeter mere plads i køkkenet, og det har været yderst tiltrængt. Mange gæster giver bare mere opvask,” siger Kasper med et grin.

Elskede klassikere og nye retter: Restaurant Kronborg holder åbent alle dage hele sommeren
Foto: Stine Kjølby Christensen

Hvis du vil nyde frokost eller aftensmad på Restaurant Kronborg anbefaler Kasper, at du bestiller bord for ikke at tage færgen forgæves.

Du bestiller bord lige her – hvor du i øvrigt kan vælge om du vil sidde indenfor, i udestuen, på østterrassen eller i haven.

Se hele MigogAalborgs spiseguide her.