Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kvalitet i lækre omgivelser: Restaurant HimmerRiget genåbner med ambitioner

Af Michael Qureshi

Støvet er stadig ved at lægge sig over restaurant HimmerRiget, der åbner torsdag den 13. maj.

Siden nedlukningen i december 2020 har de eneste gæster nemlig kun været de håndværkere, som har totalrenoveret HimmerLands fine dining restaurant fra top til tå.

Mellem de hyppigt besøgende håndværkere og fine renoveringsstøv finder man Køkkenchef i HimmerLand, Daniel Ditman Pedersen. Han har overset hele processen og glæder sig over endelig at kunne åbne HimmerRiget.

“Der er næsten ikke den ting, som vi ikke har rykket rundt på eller renoveret, og det har vi gjort for at lave et oplevelsesunivers, hvor helhedsoplevelsen, fra man træder ind i HimmerRiget til man går derfra igen, er i centrum,” siger Køkkenchef Daniel Ditman Pedersen og fortsætter:

“For at nå i mål med den mission har vi blandt andet fået helt nye gulve i varme toner, og så har vi fået moderne belysning, som bare skaber en utrolig hyggelig stemning.

Derudover har vi investeret i tiltag, som skal øge funktionaliteten for vores personale – nu glæder jeg mig bare til at se gæsternes reaktioner på det hele.”

I HimmerRiget er der mulighed for at få den fulde smagsoplevelse med enten 6 eller 9 serveringer med dertilpasset vinmenu særligt udvalgt af HimmerLands sommeliers.

Det er her man går hen, hvis man ønsker at tilsætte hverdagen eller opholdet lidt ekstra kolorit.

Kvalitet i lækre omgivelser: Restaurant HimmerRiget genåbner med ambitioner

Glade gæster, hvide duge og fyldte glas

Restaurantchef Mette Andersen, som har været med til at visualisere HimmerRigets interiør, funktioner og udseende er mildest talt begejstret for resultatet.

“Jeg glæder mig til igen at se restauranten med glade gæster, vin i glassene, hvide duge på bordene og bare mærke stemningen, når lokalet er fyldt.

Og så bliver det fantastisk at se vores tjenere og sommeliers folde sig ud i helt nye rammer, hvor de igen kan udvikle sig og sørge for at vores gæster går herfra en oplevelse rigere,” siger Mette og fortsætter:

“Jeg er dybt imponeret over resultatet. Vores dygtige designere har ikke blot skabt et nyt lokale, men derimod et lokale, som er en oplevelse i sig selv med en helt speciel stemning lige fra man træder ind i restauranten.

Samtidigt med det er jeg meget tilfreds med hvor funktionelt det er i forhold til vores tjenerpersonales arbejdsprocesser.”

Udover de nye rammer, er der også investeret i et helt nyt vinkort, som HimmerLands sommeliers har brugt nedlukningen på at få helt på plads til åbningen Kristi Himmelfartsdag den 13. maj kl. 17:30.

Kvalitet i lækre omgivelser: Restaurant HimmerRiget genåbner med ambitioner

Kvalitet i lækre omgivelser: Restaurant HimmerRiget genåbner med ambitioner

Kreative forstærkninger

Med store ambitioner kommer et stort ansvar, hvilket må siges at være som hoved i kokkehue for den erfarne Souschef Mads Kongsgaard, som tiltrådte den 1. april 2021 som Kreativ Ansvarlig for HimmerRiget.

Køkkenchef Daniel får dermed hjælp til driften og udviklingen af HimmerRiget, og det er noget Mads Kongsgaard ser frem til.

“Det skal være spændende at spise i HimmerRiget, sanserne skal stimuleres, overraskes og selvfølgelig forkæles af personalet. Med vores nye rammer skaber vi et miljø, som komplementerer maden, servicen og kvaliteten af vores arbejde på bedst mulig vis,” siger Mads Kongsgaard og fortsætter:

“Jeg glæder mig til at afprøve vores nye menu, og jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan den bliver modtaget af vores gæster. Og så glæder jeg mig rigtig meget til at arbejde mere med mine nye kollegaer, så vi sammen kan få realiseret vores ambitioner om at skabe et unikt gastronomisk univers.”

Mads Kongsgaard kommer fra en stilling som assisterende køkkenchef på den hæderkronede Michelin-restaurant Søllerødkro.

Du kan booke bord her

Del artikel

Andre læser også