Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-restaurant udvider med butik: Her får du vin til lave priser og tap selv gin

Af Michael Qureshi

I januar åbnede gourmetrestaurant Alimentum dørene i Løkkegade i det centrale Aalborg.

Siden har restauranten fået godt fat i aalborgenserne og ikke mindst anmelderne, som har været begejstret for det høje niveau på maden og service.

Nu er de to stiftere af Alimentum Simon Kvist Bjerre og Søren Birch klar med et nyt tiltag, der får premiere i næste uge.

Fredag d. 4. oktober slår de dørene op til “Alimentums vinkælder”, og her har de rigtige mange spændende ting på hylderne.

Butikken ligger lige over Alimentum-restauranten i kælderniveau, og det er den tidligere Vintage 9000 butiks lokaler, som de har overtaget.

Bliver for dem der elsker god vin og spiritus

Her har Alimentum rykket hele deres vinkælder over, og for alle dem der elsker vin og god spiritus, så bliver det et fedt sted at komme hen.

Her kommer man nemlig til at købe gode vine til lavere priser og ikke mindst prøve konceptet Tap Selv gin.

“Tanken med kælderen er, at man kan købe vores vine til detailpriser.

Der vil også være mulighed for at købe vores egen gin på et “Tap-selv” system, hvor man kan tappe ginen ned i egen flaske, og dermed købe den mængde man har lyst til,” fortæller medindehaver Simon Kvist Bjerre til MigogAalborg.

Deres gin er blandt andet udviklet i samarbejde med Nordisk Brænderi, der er anerkendt for at være nogle af  verdens bedste til at fremstille gin.

Aalborg-restaurant udvider med butik: Her får du vin til lave priser og tap selv gin
Søren (t.v.) og Simon

Fire nye specialøl på dåse lanceres

Som et nyt produkt på markedet lancerer Badseed Brewery også fire nye specialøl på dåse. De kommer også til salg i den nye butik.

“Vi er naturligvis lokalt repræsenteret med vine fra Guldbæk Vingård, samt spiritus fra Nordisk Brænderi. Af andre danske vinproducenter kan man  finde Oreby Vin, samt Coldhand Winery,” lyder det fra Simon Kvist Bjerre.

Speciel vinklub giver flere fordele

Et andet nyt tiltag bliver “Alimentum Vinklub”.

Som medlem får man 10% rabat på varerne i kælderen, og man har mulighed for at smage nogle af vinene på stedet.

“Udover medlemsfordelene ved køb, vil man også blive inviteret til ekslusive arrangementer i kælderen, hvor vi nørder, smager og hygger,” lyder det fra Simon.

Men er man ikke medlem, kan man stadig komme forbi og finde gode vine og masser af andre lækkerier.

Han fortsætter;

“Vi håber vi kan give den gode oplevelse med hjem – give gode råd til vinmatch, og præsentere vine, som hidtil har været, relative utilgængelige i vores by.

Den hyggelige kælderstemning giver forhåbenligt de besøgende lyst til at blive til en lille mundfuld vin og en snak.

Vi synes det er vigtigt at bidrage til udviklingen i ens nærområde, og derfor byder vi ind med det, vi føler vi er bedst til,” slutter Simon Kvist Bjerre.

Alimentum fortæller, at hvis man kommer til åbningsreceptionen fredag d. 4. oktober kan man erhverve sig et medlemsskab gratis, hvor det normalt koster 50 kr. som et engangsbeløb.

Du kan læse mere om åbningsreceptionen her

Del artikel

Andre læser også