Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ren julenostalgi: Den klassiske mandelvogn gør comeback

Af Emil Kjær Jørgensen

16. oktober kunne vi bringe den glædelige nyhed om, at julevognen ved Salling var ankommet til Aalborg, og endda i ekstra god tid i år.

Men noget er dog ikke helt som det plejer foran Salling i Algade.

Som det skarpe øje kan se, er det ikke helt den samme vogn, som vi er vant til at se foran Salling, og manden i den nye vogn forklarede, at Salling havde et ønske om at prøve noget nyt, da den forrige vogn efterhånden havde holdt der i mange år.

Og det efterlader selvfølgelig spørgsmålet om, hvad der er blevet af den legendariske julevogn med påskriften “BRÆNDTE MANDLER”, som har holdt ved Salling i årtier?

Ren julenostalgi: Den klassiske mandelvogn gør comeback
Sådan ser julevognen ved Salling ud i år

Ingen jul uden den klassiske julevogn

Den har såmænd fundet en ny permanent plads i hjertet af Aalborg. Det fortæller Flemming Thingbank, direktør for Aalborg City:

“Vi har stor respekt for, at Salling gerne ville prøve noget nyt i år, men man næsten ikke tænke sig en jul i Aalborg midtby uden den julevogn, som har stået her i en menneskealder.”

Derfor har Aalborg City fået placeret den nostalgiske julevogn midt på Nytorv, hvor duften af brændte mandler og andre julelækkerier kan duftes på lang afstand.

“Det var simpelthen så ærgerligt, hvis ikke den skulle være her i centrum i år, så det gør os helt varme om hjertet, at der er fundet plads til julevognen på Nytorv,” siger Flemming.

Ren julenostalgi: Den klassiske mandelvogn gør comeback

I mandelvognen kan du lade dig friste af klassiske brændte mandler eller brændte mandler med smag af jordbær, kakao, lakrids eller chili.

Der er også cashewnødder, kandiserede æbler og frugtspyd med chokolade. Derudover finder du diverse indbydende slik.

Julevognen kan du finde på Nytorv helt frem til 23/12.

Del artikel

Andre læser også