Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Direkte fra Aalborg: Rejseselskab åbner rute til ø-paradis

sean-oulashin-KMn4VEeEPR8-unsplash-scaled

På sådan en grå og kedelig mandag i november, så kan man jo nemt komme til at drømme sig væk til kilometerlange sandstrande, tropisk klima og masser af solskin?

Men nu behøver du ikke kun at drømme.

I hvert fald ikke hvis du er til ø-paradiset Kap Verde ud for Vestafrikas kyst.

For første gang nogensinde kan nordjyderne sætte sig til rette i Spies’ største fly og rejse direkte mod Afrikas sol på øen Sal, der har 350 solskinsdage om året og en dagtemperatur på omkring 26 grader i april. 

Det meddeler Spies i en pressemeddelelse.

Første direkte afgang fra Aalborg

Den 14. april 2026 letter Sunclass Airlines’ Airbus A330 nemlig fra Aalborg Lufthavn med kurs mod øen Kap Verde. 

Normalt flyver selskabet fra både Billund og København med en kort mellemlanding, men afgangen fra Aalborg bliver den første direkte afgang fra Danmark nogensinde. 

“Det er første gang nogensinde, at man kan flyve direkte fra Aalborg til Kap Verde med Spies – og ovenikøbet med vores største maskine. Det er vi meget stolte af,” siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef i Spies, og fortsætter: 

“Kap Verde ligger blot halvanden times flyvetid syd for Kanarieøerne, men er som at ankomme til en helt anden og meget eksotisk verden. Her er havet turkist, strandende kridhvide, og mottoet no stress gennemstrømmer hele øen, Sal – hvor man altså nu kan flyve til uden stop.” 

Den direkte afgang fra Aalborg til Kap Verde den 14. april kl. 10.00 bliver en enestående afgang, som Spies forventer, at mange nordjyder vil få øjnene op for. 

Flyet har plads til 373 gæster og vender retur til Aalborg igen den 21. april kl. 16.25.  

Ifølge Aalborg Lufthavns direktør Niels Hemmingsen er det en markant og glædelig nyhed for lufthavnen og regionen: 

“Det er en virkelig god nyhed for vores nordjyske passagerer. De er jo efterhånden godt vant, når det handler om at rejse sydpå direkte fra Aalborg Lufthavn. Men at vi til foråret kan tilbyde et så eksotisk og populært rejsemål som Kap Verde, i samarbejde med Spies og Sunclass, er noget, jeg er sikker på, vil vække stor begejstring – på den måde, som vi nordjyder nu engang begejstres på,” siger han med et smil. 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.