Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rejseguide: Skift Aalborg ud med Hamburg i ferien

Af Redaktionen

Det er ikke uden grund, at Aalborg bliver kaldt for Nordens Paris.

Det er nemlig en af Danmarks absolut smukkeste større byer, og den er absolut et besøg værd. Men hvis nu du allerede har været i Aalborg, hvis du bor her, eller hvis du bare gerne vil uden for Danmark i ferien, så har vi den perfekte destination for dig.

Hamburg bliver nemlig kaldt for Nordens Venedig, og det er altså heller ikke helt uden grund. De mange store og små kanaler, samt floden Elben, løber nemlig på kryds og tværs af den tyske storby, som hvert år trækker mange tusinde turister til fra hele verden.

Det fede ved en ferie i den tyske by er, at den ikke er længere væk, end du kan tage en bus til Hamburg. Alt efter hvor du kører fra, så behøves det ikke at tage mere end 3-6 timer at komme til den hyggelige by med bus.

Og apropos busrejser, så er det en oplagt måde at besøge europæiske feriedestinationer på. Som regel har du en kompetent guide med dig, og du undgår ovenikøbet også den hurlumhej, der typisk er forbundet med at skulle flyve på ferie.

Har du planer om at rejse i sommeren 2020, så har busrejser dertil den fordel, sammenlignet med flytransport, at man ikke skal opholde sig tæt på tusindvis af andre mennesker fra hele verden.

Hamburg emmer af kultur og energi

Som nævnt kalder man Hamburg for Nordens Venedig, men den tyske storby er meget mere end bare kanaler og floder. Man får naturligvis også de smalle stræder og hyggelige gader, der virkelig er præget af gammel tysk arkitektur, men der er også noget for den moderne turist.

For Hamburg er virkelig indbegrebet af en storby, som naturligvis byder på et energisk byliv, et hav af kulturelle oplevelser og ikke mindst masser af glade mennesker. Læs med videre i vores guide her, hvor vi kommer med et par anbefalinger til, hvad du skal se, når du besøger Hamburg i ferien.

Hamburger Hafen

Hamburger Hafen (Hamburg Havn) er også kendt som HafenCity og spænder over hele 100.000 kvadratmeter, hvilket hurtigt får havneanlægget i Aalborg til at se lidt småt ud. Naturligt nok ligger Hamburg ud til vandet i det nordvestlige Tyskland, og det er ikke uden grund, at byen ligger lige netop der. Det er nemlig også her, hvor floden Elben løber ud i havet, og man kalder derfor også Hamburg Havn for porten til Tyskland via flodnetværket, der spænder over det store land.

Hamburger Kunsthalle

Hvis ikke havnearbejdere og store containerskibe siger dig så meget, så kan det være, at Hamburger Kunsthalle er mere noget for dig. Det er nemlig et fantastisk kunstgalleri, hvor du kan se en bred vifte af malerier og anden kunst helt tilbage fra 1300-tallet.

Kunsten stammer både fra lokale og udenlandske artister fra eksempelvis Holland og Frankrig.

Del artikel

Andre læser også