Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tropiske øer og bjergidyl: Oplev det bedste af Portugal med Best Travel

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Best Travel
Foto: Best Travel

Når det kommer til skønne rejsedestinationer, er Portugal et land, der sommetider bliver lidt overset.

Landet, der grænser op til Spanien og øerne i Atlanterhavet, har en fantastisk gæstfrihed, usædvanlig smuk natur og masser af charmerende landsbyer.

Det er bestemt et besøg værd, mener produktchef hos Best Travel, Kirsten Hansen, der har over 30 års kendskab (og kærlighed) til Portugal.

Hun har skræddersyet to helt særlige pakkerejser til Portugal, der viser forskellige sider af det sydeuropæiske land.

Den ene tur tager dig til to af verdens skønneste øer, Madeira og lillebroren Porto Santo, med direkte fly fra Aalborg Lufthavn, mens den anden bl.a. introducerer dig til fjerntliggende bjerglandsbyer på fastlandet såvel som Porto.

Bo ved en af Europas smukkeste sandstrande

Madeira er for ottende år i træk blevet kåret til verdens bedste ø-destination.

Kåringen i sig selv, siger en hel del, men der hænger alligevel nogle gamle fordomme ved øen.

“Engang blev det udelukkende set som en destination for ældre mennesker, men i dag flokkes alle dertil, især dem, der elsker naturen og det milde klima,” fortæller Kirsten og tilføjer:

“Der er så tropisk og vidunderlig smukt. Her kommer man gerne igen og igen.”

Selv hvis du ikke har besøgt Madeira, har du garanteret hørt om øen. Chancen for, at du kender naboøen Porto Santo er dog ikke lige så stor.

Tropiske øer og bjergidyl: Oplev det bedste af Portugal med Best Travel
Foto: Best Travel

“På rejsen kommer man til at opleve begge øer. Man flyver direkte til Funchal fra Aalborg og oplever byen, hvorefter vi sejler over til Porto Santo,” siger Kirsten.

På Porto Santo kommer du til at bo på Hotel Porto Santo ****, der ligger direkte på strandkanten ud mod havet – én af Europas smukkeste strande.

Den gyldne sandstrand er 9 kilometer lang og næsten helt urørt. Her er hverken kiosker eller sælgere, der ødelægger idyllen.

Best Travel tilbyder denne 8-dages pakkerejse på tre datoer i 2025: Den 18. februar, den 4. marts og den 11. marts. Læs mere og bestil din rejse her.

Prisen starter fra 10.995 kroner og inkluderer direkte fly fra Aalborg, hotelophold, velsmagende måltider, enestående naturoplevelse og selskab af en erfaren dansk rejseleder.

Det autentiske Portugal

Vil du hellere udforske Portugals fastland, skal du vælge pakkerejsen “Portugisiske fristelser”, hvor du både får set storbyen Porto og små charmerende, ukendte bjerglandsbyer.

“Under corona-epidemien fik portugiserne øjnene op for de mange isolerede landsbyer i bjergene, og det har holdt ved i årene efter.

Landsbyerne er populære, fordi det er en mulighed for at opleve det autentiske Portugal, som slet ikke har været påvirket af turisme,” uddyber Kirsten.

På rejsen får du mulighed for at besøge flere af disse perler.

Aigra Nova er én af dem; en lille idyllisk by midt i Portugal, som er blevet kendt for områdets natur og økosystemer – og her er også en lille restaurant og butik.

Et andet af rejsens absolutte højdepunkter er kunstmuseet Underground, der ligger i en vinkælder. Museet består af hundredvis af smukke stykker kunst fra en portugisisk rigmands private udstilling.

Tropiske øer og bjergidyl: Oplev det bedste af Portugal med Best Travel
Foto: Best Travel

“Kunsten står sammen med alle vinflaskerne indrettet i vingårdens 1,5 km lange netværk af tunneler. Det er en meget speciel oplevelse at gå mellem flasker, kunst og lys,” mindes Kirsten, der har besøgt museet flere gange.

På turen bor du selvfølgelig også i Porto, der er landets andenstørste by, og verdensberømt for portvin.

Pakkerejsen varer 8 dage, og du kan vælge mellem udrejse fra Aalborg eller København på otte datoer fra den 29. august 2024. Læs mere og bestil din rejse her.

Prisen starter fra 11.995 kroner og inkluderer direkte fly fra Aalborg eller København, hotelophold, portvinssmagning, velsmagende måltider, en lille pilgrimsvandring i Fátima og selskab af en erfaren dansk rejseleder.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien