Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grøn søndag: Rejs frit i regionen med Nordjyllands Trafikselskab

Af Emil Kjær Jørgensen

De fleste af os kan nok blive enige om, at Aalborg er en fantastisk by at leve og bo i. Læg så dertil, at vi faktisk også bor i landets fedeste landsdel – ja, så bliver det faktisk ikke meget bedre.

Nordjylland er fantastisk hele året rundt, men når kalenderen siger sommer, så blomstrer regionen virkelig. Her finder du både hyggelige kystbyer, dragende natur, vilde strande, en skøn storby (!), gastronomiske lækkerier og skønne oplevelser for hele familien.

Nu har vi en ekstra god nyhed til alle jer, der gerne vil have store oplevelser i Nordjylland over sommeren.

Nordjyllands Trafikselskab har et mål om, at så mange som muligt skal rejse sammen, så transporten i Nordjylland bliver så grøn og bæredygtig som mulig.

Derfor er de nu  klar med et helt særligt tilbud til alle, der gerne vil opleve Nordjylland uden at betale i dyre domme.

De lancerer nemlig Grøn Søndag, hvor du den sidste søndag i juni, juli, august og september kan rejse Nordjylland tyndt med NT’s busser og Nordjyske Jernbaners blå tog for kun 25 kr. for voksne og 15 kr. for børn/pensionister.

Grøn søndag: Rejs frit i regionen med Nordjyllands Trafikselskab

Hvor skal du rejse hen?

Det er kun fantasien ( … eller landsdelen), der sætter grænser for Grøn Søndag, hvor du virkelig har mulighed for udforske vores fantastiske region.

Du kan jo eksempelvis vælge at tage Nordjyske Jernbaners blå tog hele vejen til Skagen for at opleve den fantastiske kystby med den helt særlig charme.

Du kan også score ekstra mange point hos de mindste i familien og udforske sjove forlystelsessteder som Fårup Sommerland eller Jesperhus Blomsterpark. Eller hvad med at smække benene op os tage bussen til flotte sandstrande ad libitum i Blokhus eller Løkken?

Grøn søndag: Rejs frit i regionen med Nordjyllands Trafikselskab

Endnu flere penge at spare som familie

Hvis i er en familie, der har planlagt en hyggelig søndagsudflugt, kan i faktisk gøre turen endnu billigere.

For en betalende voksen kan altid – også på Grøn Søndag – tage op til to børn under 12 år gratis med i busser og tog.

Skåret helt ud i pap betyder det, at to forældre og op til fire børn under 12 år eksempelvis kan rejse fra Agger i Thy til Skagen og retur for kun 50 kr.

Hvis du ikke er så heldig at bo tæt på en bus- eller togforbindelse – eller hvis der ikke kører busser i dit nærområde om søndagen – så er der også hjælp at hente.

Med tiltaget Plustur kan du nemlig få et gratis lift til eller fra bus/tog. OBS: Hvis Plustur er en mulighed, dukker det op som en del af rejsen, når man søger en rejse fra adresse til adresse på Rejseplanen.dk.

Grøn Søndag 2022

  • 26. juni
  • 31. juli
  • 28. august
  • 25. september

Du kan finde meget mere info om Grøn Søndag her.