Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt vildt: Så mange besøgte Aalborg Regatta

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Syvende udgave af Aalborg Regatta bød mest på sol, men i perioder også regn.

Regnen synes dog ikke at betyde noget for det talstærke publikum til Danmarks største maritime festival, der besøgte de 13 deltagende skibe, hørte musik og spiste Streetfood.

Arrangørerne anslår, at i alt 90.000 mennesker lagde vejen forbi havnefronten i Aalborg fra torsdag den 24. til søndag den 27. august.

“Det er lykkedes at bringe Aalborg Regatta stærkt tilbage efter fem års pause.

Det tegner lovende for fremtiden. Ambitionerne om at gøre regattaen til en maritim festival med kraft til at kunne tiltrække udenlandske gæster er ikke blevet mindre ovenpå weekendens vellykkede afvikling,” fortæller borgmester Lasse Frimand Jensen.

Helt vildt: Så mange besøgte Aalborg Regatta
Foto: Simone Kjølby Christensen

Vender tilbage næste år

Der samtidig kan løfte sløret for at Aalborg Regatta vender tilbage i dagene 21. til 25. august 2024.

“Aalborg Regatta kommer til at udvikle sig over de næste år.

Det maritime vil gradvist blive udfoldet i højere og højere grad, og vi vil samtidig dyrke folkefesten, hvor folk i alle aldre bliver mødt af kulturelle oplevelser. Det glæder vi os meget til at præsentere for publikum,” afslutter Lasse Frimand Jensen.

Der var en række nye tiltag under Aalborg Regatta 2023.

Det var blandt andet muligt at købe billet til halvanden times sejlads med Skonnerten Maja.

De ni sejladser var hurtigt udsolgte. 630 personer sikrede sig den oplevelse. Et andet nyt tiltag kunne man finde i Utzon Parken, som var omdannet til et madmekka med mere end 15 boder, der solgte Streetfood.

50.000 besøgte Streetfood

Mad & Kultur, ansvarlige for Streetfood-området, opgjorde antallet af gæsten i Utzon Parken til 50.000 i løbet af de fire dage.

De 13 deltagende skibe i Aalborg Regatta var et stort tilløbsstykke, hvor mange publikummer benyttede sig af muligheden for at komme ombord under “Åbent Skib”-arrangementerne.

Der var tale om en skønsom blanding af sejlskibe og andre fartøjer som fx marinehjemmeværnets båd Patrioten og Alba, Aalborg Havns Slæbebåd.

Helt vildt: Så mange besøgte Aalborg Regatta

Et andet trækplaster var koncerten med Christopher, der lørdag aften fyldte Honnørkajen med glade og feststemte mennesker.

Arrangementet er forløbet under god ro og orden. De besøgende har haft højt humør, og stemningen har været god.

Del artikel

Andre læser også