Nordjyllands Beredskab: Mast i klemme på Limfjordsbroen

I dag klokken 11.53 meddelte Nordjyllands Beredskab, at de var kørt til en såkaldt “redning” ved Limfjordsbroen.
“Melding lyder på en mast sidder i klemme på broen,” skriver de på Twitter.
De var hurtigt fremme ved broen, og allerede klokken 12.05 kunne de melde, at båden var fri igen.
Det er endnu uvist, hvorfor masten sad i klemme på broen, og hvor alvorlig skade der er forvoldt på broen eller båden.
MigogAalborg følger sagen.
… opdateres
St. Aalborg er kørt til Redning Vand ved Limfjordsbroen.
Melding lyder på en mast sidder i klemme på broen.
Vi er fremme.— Nordjyllands Beredskab (@NjylBeredskab) October 16, 2021