Båd i ulykke: Stor redningsaktion i gang på Havnefronten
Du kan læse den nyeste artikel om ulykken her
Fredag aften har en større redningsaktion været i gang midt på Aalborgs Havnefront.
En hurtigbåd forulykkede i havneområdet. Ambulancer, politi, redningsbåde samt helikoptere blev hurtigt sendt i aktion i området.
Nordjyllands Politi har nu meldt ud om episoden, hvor en såkaldt Rib-It båd som kan sejle ekstremt hurtigt, forulykkede.
Kl. 1817 modtog vi anmeldelse om, at en båd var væltet rundt i havnen i Aalborg. Der blev sendt Redning, helikopter, ambulancer og Politi til stedet. Ved ankomst til stedet var de fire 4 personer, der havde været i båden alle samlet op i en anden båd, og alle 4 er i god behold.
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) June 18, 2021
Båden havde ramt en bølge skævt og var væltet rundt. Redningspersonale og Politi er færdige på stedet.@nordjyskedk @tv2nord @P4Nord #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) June 18, 2021
Politiet har afspærret et større område, og med aftenens solrige vejr er Havnefronten proppet med mennesker.
Nordjyllands Beredskab bekræfter over for MigogAalborg, at en båd er tippet over, men har ikke yderligere oplysninger end hvad Nordjyllands Politi har meldt ud.
Opdateres