Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Reberbansgade spærret i nat: Bomberyddere måtte i aktion ved Sygehus Nord

Af Redaktionen

Det der tydeligvis var drengestreger endte ret alvorligt i nat i Aalborgs Midtby.

En attachemappe blev placeret ved hovedindgangen til Sygehus Nord i Aalborg, hvilket iværksatte det helt store beredskab fra Nordjyllands Politi.

Således blev Reberbansgade afspærret og underetage på Sygehuset blev evakueret, mens bomberyddere blev tilkaldt. Det skriver TV2 Nord tirsdag morgen.

Bomberyddere skød mappe i stykker

“Klokken 02.30 får bomberydderne skudt mappen i stykker, og den viser sig heldigvis ikke at indeholde en bombe,” siger Jess Falberg, vagtchef Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Senere på natten genkender en vagt fra Sygehuset to af de unge drenge, der blev set placere attachemappen på et overvågningskamera.

Drengene på henholdvis 14 og 15 år blev efterfølgende anholdt, mens den tredje nok får et besøg i løbet af tirsdagen.

Del artikel

Andre læser også