Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vanvittigt rekordforsøg: Rasmus vil tage 7.000 pull-ups på 24 timer

images
Privatfoto

Mens de fleste nordjyder forsøger at finde skygge, kolde drikke og aircondition i weekendens ekstreme varme, har én aalborgenser sat sig et mål, der lyder næsten umenneskeligt.

I dag, lørdag den 27. juni, går Rasmus nemlig i gang med et spektakulært 24-timers rekordforsøg på Aalborg Sportshøjskole, hvor ambitionen er intet mindre end at gennemføre mindst 7.000 pull-ups – også kendt som kropshævninger – på bare ét døgn.

Målet er ikke kun at udfordre kroppen til det yderste. Rekordforsøget skal samtidig samle penge ind til Knæk Cancer og skabe opmærksomhed om kampen mod kræft.

Den nuværende rekord lyder på 7.400 pull-ups på 24 timer, og Rasmus håber at komme helt tæt på – eller måske endda skrive sig ind i rekordbøgerne.

Til daglig arbejder Rasmus fuldtid som tømrer, men ved siden af jobbet bruger han mellem 16 og 20 timer om ugen på at træne op til den ekstreme udfordring.

På almindelige hverdage gennemfører han mellem 300 og 900 pull-ups under træningen, mens weekendene byder på hele 1.000 til 2.000 gentagelser.

En pull-up er en styrkeøvelse, hvor man hænger i en stang og trækker kroppen op, indtil hagen er over stangen – en øvelse de fleste kun kan klare få gentagelser af.

Derfor siger 7.000 på ét døgn også en hel del om, hvor ekstrem udfordringen er.

Rekordforsøget finder sted på Aalborg Sportshøjskole på Annebergvej 55 og bliver samtidig livestreamet. Publikum er velkomne til at kigge forbi, hvor der blandt andet vil være konkurrencer og lodtrækninger om sponsorgaver.

Hele overskuddet går ubeskåret til Knæk Cancer.

Du kan støtte indsamlingen her.

Du kan følge med i rekordforsøget på Instagram her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.