Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ramte plet: Pirates-profil skød 77.000 kr. til danske hospitalsklovne

Af Michael Qureshi
Klovnen Luici og Direktør for Spilnu.dk Mads Peter Veiby
Klovnen Luici og Direktør for Spilnu.dk Mads Peter Veiby

Der er hårdt brug for smil på hospitalernes børneafdelinger rundt omkring i landet.

De smil er Danske Hospitalsklovne i den grad med til at frembringe i en hård periode af mange børn og unges liv. Nu er der kommet endnu mere støtte til den gode organisation af hospitalsklovne fra Aalborg-virksomheden Spilnu.dk.

I februar udfordrede deres administrerende direktør Mads Peter Veiby Aalborg Pirates-profilen Mikkel Højbjerg. For hver kilometer i timen Mikkel kunne skyde ishockey-pucken afsted, ville Spilnu.dk donere 500 kr.

Mikkel, som er dansk landsholdsspiller, er kendt for at være en dreven skytte i Aalborg Pirates. Derfor sendte han i et kraftslag pucken afsted med hele 155 km/t, hvilket resulterede i en donation på 77.500 kr. til et velgørende formål.

Kunderne bestemmer formålet

Spilnu.dk har imidlertid valgt at gøre tingene lidt anderledes i forhold til, hvordan virksomheder normalt vælger at donere penge til velgørenhed:

”For os er det vigtigt, at vi repræsenterer vores kunder og deres værdier. Derfor var det helt naturligt at lægge beslutningen om, hvem vi skulle donere de 77.500 kr. til, ud til netop vores kunder,” forklarer Mads Peter Veiby og fortsætter:

”Derfor lavede vi en afstemning på vores Facebook-side  hvor kunderne kunne stemme om, hvem der skulle modtage donationen. Det var tæt løb, men vinderen endte med at blive Danske Hospitalsklovne.”

Danske Hospitalsklovne var glade for donationen og kvitterede med en hjertevarm kommentar på Spilnu.dk’s Facebook-opdatering hvor vinderen blev offentliggjort.

Den kan du se her

Ramte plet: Pirates-profil skød 77.000 kr. til danske hospitalsklovne

Den her størrelse donation gør en forskel

Klovnen Luici er en af de mange hospitalsklovne, der gør en stor forskel for indlagte børn og deres forældre.

“Den her størrelse donation gør virkelig en forskel, og der skal lyde en stor tak til alle, der har stemt på Danske Hospitalsklovne. Klovnenes arbejde er at være en ven for børnene, hjælpe dem og deres forældre i svære situationer. Arbejdet handler ihøj grad om at give børnene nærvær,” siger Luici.

Alle hopitalsklovnene har gennemgået en halvanden årig uddannelse, så de er rustet til arbejdet med syge børn.

Del artikel

Andre læser også