ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

TV-helt åbner springvandet: Kunsten inviterer igen til Store Badedag

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto: Kunsten
Arkivfoto: Kunsten

Kunsten inviterer traditionen tro til en dag med familiehygge og vandpjaskeri, når det populære Store Badedag venter retur.

I år optræder Oda Omvendt fra DR Ramasjang – og mon ikke, at hendes magiske fjernbetjening let kan tænde byens sjoveste og mest uforudsigelige springvand?

Samme dag står Kunsten Kreativitarium klar med den sjoveste wokshop, hvor man blandt andet får et stort stykke papir til at ligne marmor.

Tv-helten inviterer legeglade børn og voksne ind i Jeppe Heins springvand til grin og gys, når sæsonens allerførste stråler fosser ud af dysserne 13. maj klokken 13.30.

Parken åbner klokken 11.00 med kreative aktiviteter ved Kunsten Kreativitarium og sjov med Oda Omvendt.

TV-helt åbner springvandet: Kunsten inviterer igen til Store Badedag

Elsket tradition

Første Store Badedag nogensinde var i 2011, og det er efterhånden blevet en elsket tradition, som hvert år sætter ny rekord i forhold til antallet af gæster.

Helt generelt har springvandet haft stor betydning for livet i Skulpturparken om sommeren og er blevet et kæmpe hit blandt børn og familier.

Det er nemlig ikke et helt almindeligt springvand: Vandstrålerne skifter placering med korte intervaller – og man ved aldrig, om man klarer frisag, får det kolde gys eller for en kort stund spærres inde af vandvægge.

Springvandets titel er Water Pavilion og det er skabt i 2011 af Jeppe Hein.

Store Badedag er gratis, når entréen til museet er betalt. Børn er altid gratis.

I maj måned kommer alle med gyldigt studiekort gratis ind.

Store Badedag er fredag 13. maj fra kl. 11.00 i Skulpturparken på Kunsten.

  • Kl. 11.00 Familieværkstederne åbner i parken
  • Kl. 13.00 Oda Omvendt optræder
  • Kl. 13.30 Springvandet åbner
  • Store Badedag er i samarbejde med Spar Nord, Fibertex Personal Care og Aalborg Portland.

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også