Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rædselshus i 5 etager: Tør du prøve Aalborgs største gyser-event?

Af Michael Qureshi

Hvis du for nylig har været i biografen og set gyserfilmen IT, så kigger du sikkert en ekstra gang under sengen, før du går i seng.

Men IT er barnemad i forhold til, hvad der venter til Aalborgs største gyser-event lørdag den 21. oktober.

Skals Production inviterer atter til Aalborg Horror Night. I år bliver det vildere, større og mere uhyggeligt end nogensinde.

Der kommer til at være maskerede mænd med motorsave, og uhyggelige mennesker på gangene. Ja selv et uhyggeligt barn kommer nok til at optræde.

Et langt større set up

Det fortæller Benjamin Wodstrup Lannerö til MigogAalborg.

“I forhold til sidste år så snakker vi et helt andet og meget større set up. Vi er et nyt sted nu på VUC og HF Nordjyllands bygninger. Det bliver sådan, at man går sammen i mindre grupper.

Så kommer man ind i en elevator, og kører op på femte etage. Derfra skal nogle fra gruppen blandt andet ned i en kiste (det er frivilligt), og så skal resten af gruppen løse en opgave for at få dem ud,” forklarer Benjamin.

Kommer ned i kælderen

“Sådan skal man løse gåder på tid for at komme videre ned på de andre etager, hvor man blandt andet også kommer ned i kælderen. Vi har 23 skuespillere hyret til at skræmme livet af folk, og jeg tror virkelig, at man kommer til at føle, at man lever,” siger Benjamin fra Skals Productions.

“Vi har på planlægningsmøderne siddet og snakket om, det her blev for vildt for folk. Men vi tror på, at dem der kommer, de vil gerne lige prøve et vildt gys, og det garanterer vi, at de får.”

Plads til flere i år

Sidste år var eventet lynhurtigt udsolgt, men man har udvidet i år, så der er plads til, at flere kommer igennem.

“Vi er på et større sted i år, hvor der kan være flere af gangen i de mindre grupper, og så kører vi 16 ture mod syv sidste år. Men uden at det skal lyde som et salgstrick, så skal man skynde sig at booke billet, fordi der er virkelig ikke så mange billetter tilbage,” siger Benjamin og skynder sig at invitere MigogAalborg ind på aftenen.

Vi er dog stadig i gang med at diskutere på redaktionen, hvem der kan den pågældende aften. Hidtil har samtlige sjovt nok planer lige præcis den aften, selv om det først er om tre uger.

Men tør du?

Du kan booke billet her

Er du medlem af ClubAalborg Studie koster en billet kun 80 kr. (du sparer 30 kr.) – så skynd dig at booke via din Goodiepack. Er du ikke medlem, så tilmeld dig og få hele oktober måned gratis

Tilmeld dig lige her (efter oktober koster det 25 kr. om måneden)

 

Del artikel

Andre læser også