Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Donér til asylcentrene: Råt&Godt inviterer til indsamlingsevent i morgen

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Råt&Godt
Foto: Råt&Godt

Interessen for at donere ting til ukrainske flygtninge har været helt enorm.

Desværre kræver det en del planlægning og logistik at stå for netop sådan en opgave – men det har Råt&Godt nu valgt at tage på sig.

I morgen inviterer de derfor til et særligt indsamlingsevent til fordel for flygtninge fra Ukraine.

Det er Asylcenter Vesthimmerland, der har lavet en liste over forskellige ting, som deres ukrainske flygtninge på asylcentrene mangler. Disse ting kan i morgen (mellem 10 og 15) afleveres hos Råt&Godt, hvis du alligevel har noget i gemmerne, du kan undvære.

Masser af aktiviteter

Udover at de åbenlyst kommer til at gå til et godt formål, så bliver der også masser af hyggelige tiltag i den gamle togremise på Hjulmagervej.

Blandt andet vil der være akustisk musik, oplæg om fredsarbejde, kaffe og kage samt gaver og gavekort fra en lang række aalborgensiske aktører.

Kaffe og kage er gratis, men man kan vælge at betale og dermed donere til flygtningene. Pengene går ubeskåret til produkter til flygtningene.

Der bliver dermed masser af gode grunde til at kigge forbi.

Har du nogle ting derhjemme, du gerne vil donere, så søger asylcenter i Ranum og Dokkedal følgende:

  • Krus
  • Glas
  • Tallerkner, alm og dybe
  • Bestik
  • Stegepander
  • Skoletasker
  • Viskestykker
  • Håndklæder
  • Vaskeklude
  • Termokander
  • Sengetøj
  • Madopbevaringsbokse/-bøtter

Du kan læse mere om begivenheden her

Hvad: Indsamlingsevent
Hvor: Råt&Godt
Hvornår: 2. april, 10-15