Råbte og bankede på døre: Desorienteret mand anholdt i nat
Beboerne i området omkring Lindholm Nærbanevej har haft noget svært ved at sove i nat.
Nordjyllands Politi skriver i deres døgnrapport, at de måtte rykke ud til Lindholm efter, at en borgere ringede natten til fredag.
En mand gik rundt og skabte uro og utryghed hos beboerne
Han beskrives som værende “desorienteret”. Han gik ind i forskellige opgange, råbte og bankede på døre.
En patrulje kørte ud og tog kontakt til manden. Det viste sig, at han troede, at han boede i opgangen.
Det var dog ikke tilfældet.
Derfor anholdte Nordjyllands Politi ham med henblik på sikring af sikkerhed og orden.
Han blev kørt til Aalborg Politigård, hvor han overnattede i detentionen.