Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genialt i forårssolen: Vinbar er klar med rosé to-go

Af Redaktionen

Du kan ikke købe lykke – men du kan købe et glas rosé to-go!

Det er de ord, du bliver mødt af, når du nærmer dig Quest Wine på Budolfi Plads.

Den ambitiøse vinbar, der drømte om vinsmagninger og en masse tørstige gæster i deres nye og lækre lokaler, nåede knap at åbne op, før det hele blev lukket ned igen.

Siden har de forsøgt sig med forskellige former for to-go og stamkunderne ved da også stadig, hvor de skal henvende sig, når vinskabet derhjemme trænger til en genopfyldning.

“Vi prøver virkelig af tænke ud af boksen, så vi stadig har nogle muligheder for at nå aalborgenserne – nu hvor det ikke blev, som vi først havde håbet,” fortæller Kim Quist, indehaver af vinbaren.

Genialt i forårssolen: Vinbar er klar med rosé to-go

Mange af os elsker at nyde en lækker kaffe to-go, når vi går rundt i Aalborgs hyggelige gader, men hvorfor ikke videreudvikle det koncept – og måske smide lidt procenter oveni?

Quist Wine er i hvert fald klar med en corona-venlig nyhed, som virkelig skruer op for vores forårsfornemmelser.

Nu kan du nemlig få Rosé to-go, hvor du kan vælge mellem fem forskellige slags særligt udvalgt italiensk rosé for kun 30 kr. pr. glas.

Genialt i forårssolen: Vinbar er klar med rosé to-go

I de 30 kr. er der naturligvis professionel råd og vejledning, så du kan få lige præcis det glas rosé, der passer til dig.

“Det er  en meget, meget billig pris for rosé af den kvalitet, men lige nu vil vi også bare gerne holde os selv i gang.

Og så er vores håb selvfølgelig, at gæsterne får øjnene op for en helt ny yndlings-sommer-rosé, som man naturligvis også kan komme tilbage og købe i hele flasker,” fortæller Kim Quist.

Genialt i forårssolen: Vinbar er klar med rosé to-go

Roséen bliver serveret i et to-go venligt plastik-glas, og så kan du ellers nyde det lige, hvor du har lyst.

Quist WIne gør dog opmærksom på, at man ikke må nyde rosévinen på deres område pga. corona, men I kan stedet nyde disse forårskåde vine på Den Spanske Trappe, en lokal bænk, havnefronten eller en skøn park i Aalborg.

Hvad: Rosé to-go
Hvor: Quist Wine, Budolfi Plads
Hvornår: Onsdag – lørdag (Ons-tors 12-17.30, fre: 12-18 og lør: 11-14)

Du kan finde mere info her.

Del artikel

Andre læser også