Gratis sjov for børn: Pynt din egen cupcake i Aalborg Storcenter


Nordjysk Madfestival fortsætter denne weekend i Aalborg Storcenter, og der venter masser af spændende madoplevelser for både børn og voksne i samarbejde med Sparekassen Danmark.
Det bedste af det hele? Det er alt sammen helt gratis!
Pynt gratis cupcakes i samarbejde med Sparekassen Danmark
Hvem kan pynte den flotteste eller sejeste cupcake?
Lad børnenes fantasi og kreative evner få frit løb, når de på lørdag kan få en gratis cupcake udleveret og pynte den med en masse farverigt krymmel.
Det er gratis at deltage for børn til og med 14 år, og det foregår kl. 10 til 16 på Centertorvet.
Vind en tur for hele familien til Jul i Aalborg Zoo
Besøg også tegnestationen, hvor børn kan farvelægge en flot tegning.
Hæng tegningen op på Centertorvet og deltag samtidig i konkurrencen om en fortryllende tur for hele familien til Jul i Aalborg Zoo.
Vinderen udtrækkes tilfældigt og bliver kontaktet direkte af Sparekassen Danmark.

Mød maskotterne Spiren og Buller der deler slik ud
Aalborg Storcenters maskot, Buller, deler slik ud til alle artige børn, og han har taget sin ven Spiren med fra Sparekassen Danmark.
Giv maskotterne en high five, et kram eller bare et vink – og de kvitterer med en pose slik til alle børn.
Du kan finde dem i tidsrummet kl. 10 til 15, og er de ikke på torvet, er de blot ude for at få en tår vand eller for at hente mere slik.
Vind brunch for 2 til Café Bord1 – der findes hele tre vindere
Sparekassen Danmark i City Syd har selvfølgelig ikke glemt de voksne! Elsker du at forkæle dine smagsløg med god mad, er deres konkurrence for voksne lige noget for dig. De finder ikke bare én – men hele tre vindere af brunch for 2 personer til Café Bord1.
Vi ses på Centertorvet i Aalborg Storcenter på lørdag d. 2. september kl. 10-16.