Større end nogensinde: Pubcrawl i Jomfru Ane Gade vender retur

Uanset om du tit besøger Jomfru Ane Gade eller er årets gæst, kan du have brug for at blive guidet lidt rundt for at få den optimale aften.
Der er mange barer og diskoteker at vælge mellem, og derfor har REKOM, der bestyrer Gaden, ad flere omgange afholdt de særdeles populære pubcrawls, hvor du sammen med en gruppe og en guide kommer godt rundt i de forskellige beværtninger.
Nu vender konceptet retur lørdag den 11. juni, og det er større end nogensinde med hele 200 billetter.
Trods det udvidede antal billetter anbefaler vi stadig, at du skynder dig at købe en, da der normalt bliver meldt lynhurtigt udsolgt.
Det kan du se frem til
En billet til arrangementet koster 149 kroner og for den pris får du både drikkevarer, mad og en sjov aften.
Aftenens program er:
- 17.00-20.00: Alle besøger fem forskellige barer med dertilhørende drikkevarer. Hver gruppe får tilknyttet en guide, som får jer trygt gennem aftenen
- 19.00: Der serveres pizza
- 21.00: Afslutning på den officielle del af pubcawl, og I mødes alle på Heidi’s Bier Bar til kæmpe efterfest
Arrangøren melder, at de ikke kan informere om, hvilke barer der skal besøges, da det afhænger af hvilken gruppe, man placeres i, men at de opfordrer deltagerne til at ankomme i god tid, så de kan få scannet alle billetterne.
Læs mere her.
Hvad: Pubcrawl
Hvor: Jomfru Ane Gade
Hvornår: Lørdag den 11. juni fra kl. 17.00