Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fint skal det være: Prøv ægte engelsk Afternoon Tea i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Afternoon tea er en af de hyggeligste britiske traditioner, vi kender, og heldigvis har den også vundet indpas i Aalborg.

Flere caféer har over årene haft de smukke serveringer på menukortet, og nu har endnu et sted meldt sig på banen.

Fru Ronne har så sent som i morges meddelt på Facebook, at de tilføjer et afternoon tea koncept til menukortet, og ligesom alle deres andre tiltag, er vi ikke i tvivl om, at det bliver populært.

Du kan prøve det mandage og tirsdage fra kl. 13.30-16.00 i butikkens hyggelige kaffestue. Du skal dog forudbestille det to dage forinden.

Sandwiches, scones, te og chokolade

Når du bestiller en afternoon tea, får du lækre sandwiches, chokoladetrøffel, håndlavet flødebolle, chokolade scones samt diverse luksus chokolader m.m.

Dertil følger en valgfri kande te eller husets kaffe med én opfyldning.

Prisen for to personer er 349 kroner, og du kan bestille over telefon 91 52 95 95.

Del artikel

Andre læser også