Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Testet positiv: Aalborg Håndbold profil smittet med Corona

Af Michael Qureshi

Corona har nu også ramt truppen hos Aalborg Håndbold.

Som en del af den faste test-protokol blev der mandag morgen foretaget coronatests, og i aftes fik man besked om, at Simon Gade er testet positiv for coronavirus.

Det skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

“Vi er naturligvis rigtig kede af det på Simons vegne, og spillernes samt stabens ve og vel har højeste prioritet.

Han udviser symptomer men har det efter omstændighederne godt.

Vi har taget alle forholdsregler undervejs, og vi håber, det har været med til at begrænse det til dette ene smittetilfælde,” siger direktør Jan Larsen.

Spillerne er i isolation

“Spillerne har ikke været samlet siden lørdagens kamp mod Bjerringbro-Silkeborg, og de går sammen med trænere og ledere nu i isolation.

Der vil blive foretaget yderligere tests de kommende dage, og disse vil afgøre, hvorvidt torsdagens kamp mod Celje vil blive afviklet,” slutter Jan Larsen.

Del artikel

Andre læser også