Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Prøvliåhørher: Her er den rigtige danske ordbog

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Rekom/Hr. Nielsen Facebook-side
Foto: Rekom/Hr. Nielsen Facebook-side

I dagens Danmark bliver det danske sprog mere og mere ensartet, og de oprindelige dialekter og spøjse udtryk er efterhånden ved at være en uddøende race.

Men der er dog visse finurlige vendinger og ord som hænger ved, og her i Nordjylland er der bare nogle helt klassiske udtryk, som gør hverdagen lidt sjovere.

Generelt kan man sige, at vi er vores helt egne her i regionen – og sprogligt springer vi ofte over, hvor gærdet er lavest.

Æg bliver æj

Hvorfor dog sige “Goddag”, når man kan nøjes med at sige “Dav”. Og hvorfor bruge hele ordet? Vi nøjes da bare med at sige jak’ i stedet for jakke, eller kærst’ i stedet for kæreste.

G’et er vi heller ikke meget for at bruge, hvor ord som “æg” bliver til “æj” og “skæg” bliver til “skæj”.

Vi har samlet de bedste udtryk her, hvor vi har fundet inspiration fra Euromans artikel om Nordjyske ord og vendinger og brugerforums på bodybulding.dk og bilgalleri.dk – og ikke mindst de to facebookgrupper: du ved du er fra Aalborg når og Nordens Paris

Prøvliåhørher: Her er den rigtige danske ordbog

… og vi ved selvfølgelig godt, at der også kan være store lokale forskelle rundt omkring i Nordjylland og i Aalborg, men vi har prøvet at give et samlet overblik over de mest legendariske:

… “Prøvliåhørhær” bruges, når man virkelig skal have opmærksomhed fra den man taler med – enten med dørmanden i Gaden, som ikke vil lukke dig ind, eller hvis du skal vinde en diskussion mod din bedste kammerat.

… “Ork’ satme!” er særligt brugt i Aalborg og er vel Jonny Heftys yndlingsudtryk. ‘Ork satme’ kan bruges i næsten alle sammenhænge, og er vel det nærmeste en aalborgenser kan komme det at vise forbløffelse eller begejstring.

… “Så’e u’!” Et efterhånden klassisk udtryk, som også har mange funktioner. Det kan bruges som modsvar af dørmanden i Gaden, som har fået nok af fulde spasmagere. Kan også bruges på fodboldbanen, når en modstander for 4. gang prøver at ‘sawe en af de lokale drenge.

… du kommer “gåens”, “kørens” eller “løbens” – du kommer ikke løbende eller kørende .

… Du “løwer'” i stedet for at løbe.

Danmark har taget træls til sig

“Træls”. Vel det nordjyske udtryk som resten af Danmark har taget mest til sig. Træls er bare dækkende over så mange ting, og kan bruges i næsten hvilken som helst sammenhæng.

… “Kawt'”. Et helt genialt udtryk, som aalborgenserne er mest stolte over at bruge. Det kan benyttes om både personer, mærkelige situationer og handlinger, hvor noget bare er så åndssvagt, at det kun kan være kawt’! Ordet kan endda tages skridtet videre og blive åndekawt‘, hvis noget er helt absurd kawt’!

… “Høk!” Når folk skal rykke sig en smule på en bænk eller lignende, skal de ikke rykke sig – nej du beder du dem om at  høk’ en tak eller “høk’ en balle, så er der plads til alle!”

… “La’nu’vær!” Når din kammerat bare er mega åndekaw’ og ikke vil stoppe med at drille dig, så kan udtrykket la’nu’vær altid bruges – så ved man, at en nordjyde er i det røde felt.

“Sååå’ deeet'” eller “jow jow”. Perfekt til at udfylde enhver pinlig pause i en samtale mellem nordjyder.

… “Måwe”. Når dine børn kommer hjem efter en lang dag på legepladsen, er de helt måwede te’, når de kommer hjem – og så trænger flyverdragten eller fodboldtøjet virkelig til at blive vasket.

“Grat” eller “Gratværk”. Også et perfekt nordjysk udtryk, som bare er så meget mere sigende end svineri eller beskidt. Grat eller gratværk kan bruges, når man virkelig er grattet’ godt til efter en god solid omgang mad fra mors kødgryder.

“Pangel” eller “pangelværk”. Genbrugsbølgen har for alvor ramt Danmark, og i den forbindelse har vi i Nordjylland et perfekt ord, når tingene lige er lidt for skrøbelige eller slidte – så er det noget pangel eller noget pangelværk!

“Brætte ærmerne op”. Når du skal spise fint med din udkårne, beder hun dig ikke om at smøge ærmerne op. Nej, de skal da brattes op!

“Pullerværk”. Det har alle været udsat for i deres liv, og pullerværk kan både være dårligt eller langsomt udført arbejde eller noget arbejde, som ikke er udført godt nok – så er det noget være pullerværk!

“Skawe”. I andre dele af landet, gnaver skoen, når den giver vabler og hævede fødder. Men her i Nordjylland skawer skoene altså, når de er træls! 

“Tovligt”. I andre dele af landet er noget tåbeligt, men i Nordjylland er det altså tovligt! Hvis en nordjyde er helt forundret over noget, kan man også sige: “Er du da helt tovlig?”

Hvem er kålhøgen?

“Det ku’ være møj værre”. Selvom det måske ikke altid kan aflæses på nordjyder, er vi faktisk et meget optimistisk folkefærd, og vi kan altid finde noget, som kunne være møj’ værre end det vi bliver udsat for.

“Kålhøgen”. Hvis der er noget vi nordjyder ikke er så vilde med er det, hvis folk kommer lidt for godt i gang. Så er de altså lidt for kålhøgen til vores smag.

“Vakker”. De fleste nordjyske børn er sikkert blevet kaldt det af den lidt ældre generation. Et godt ord, som både dækker over, at en person er sød og pæn – “Nååårh, hvor er hun vakker!”

Fik du læst vores artikel om ting, man kun kender, hvis man er fra Aalborg? – Tjek den ud her.

Del artikel

Andre læser også