Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Prøv el-biler helt gratis: Danmarks største Elbil Tour kommer til byen

Af Emil Kjær Jørgensen
Tesla PR foto
Tesla PR foto

Der er ingen tvivl om, at pilen peger på elbilen, når du skal skifte bilen ud næste gang, alligevel kan der opstå mange spørgsmål, når du overvejer at skifte benzinbilen ud med en eldreven.

Men det er der heldigvis gode råd for.

Danmarks største Elbil Tour kommer nemlig til Aalborg Storcenter sammen med MomentcphLIVE, så dit valg af en elbil bliver lettere, og så du også kan bidrage til den grønne omstilling.

Det skriver Aalborg Storcenter i en pressemeddelelse.

Det kan vi se frem til

Det er allerede på lørdag den 17. juni fra klokken 10-17, at Danmarks største Elbil Tour er klar ved indgang D, hvor man samler nogle af landets allerstørste aktører inden for elbiler og opladning.

Eventet bliver skudt i gang med en åbningstale af Aalborgs 1. viceborgmester, Helle Frederiksen, hvorefter man både vil kunne opleve de mest populære elbiler og høre bilproducenter, energiselskaber og serviceudbydere tegne og fortælle om, hvad det kræver at have en elbil, ligesom FDMs eksperter vil be- eller afkræfte de 10 største myter ved at skifte til en elbil og stå klar til at besvare alle de spørgsmål, der opstår undervejs.

”Danskerne er meget interesserede i elbiler, men har stadig mange spørgsmål til alt fra valg af bil og ladeløsning til den daglige brug af elbilen.

Vi ved fra vores daglige kontakt med vores medlemmer, hvor vigtigt det er at hjælpe bilisterne godt i gang med skiftet til elbil. Derfor håber vi, at rigtig mange vil benytte sig af de muligheder, der er for at blive inspireret, prøvekøre og få rådgivning om elbiler på Elbil Touren,”siger Stina Glavind, adm. direktør i FDM.

Sæt dig bag rettet – helt gratis

Ud over at blive klogere på de seneste nyheder inden for elbiler, vil der under Danmarks største Elbil Tour også være mulighed for at sætte sig bag rattet og mærke, hvordan det er at køre i en elbil.

Man kan nemlig booke en prøvetur i en af de mange forskellige elbilmodeller fra bl.a. Tesla, Hyundai, Toyota, BYD, XPENG og Renault. Ønsker du at prøvekøre en elbil, så husk at booke tid på Elbiltour.dk.

Center Manager i Aalborg Storcenter Niels Adolfsen har længe set frem til Elbil Touren, der både skal være med til at oplyse omkring elbilens potentiale, men også skabe en masse gode oplevelser for Aalborg Storcenters kunder:

”Jeg har glædet mig enormt meget til at få besøg af vores Elbil Tour, og jeg er sikker på, det bliver en både sjov og oplysende dag, hvor vi forhåbentlig kan være med til at gøre det nemmere at vælge elbilen til for flere af vores gæster.

Derfor håber jeg selvfølgelig på, at der er stor tilslutning, og at der kommer en masse gæster til vores event,” siger Niels Adolfsen.

Masser af sjov for de mindste

Eventet er dog ikke kun for bilentusiasterne, det er for hele familien – store som små. For Elbil Touren har nemlig sørget for et hav af forskellige aktiviteter og underholdning i form af både bilsimulator, fjernstyrede biler, racerbane, ligesom der også vil være lækkerier som popcorn, slush ice og kaffe.

Under hvert event vil der også være en lang række konkurrencer, hvor man bl.a. kan vinde en elbil fra XPENG i en uge, en ladeløsning fra OK og et udendørs glamping køkken gennem BYD.

Elbil Touren er gratis for alle, der har lyst til at deltage – så tag din familie, bedste ven eller kollega under armen og besøg Elbil Touren ved Aalborg Storcenter den 17. juni 2023 ved indgang D.

Program for dagen:

Kl. 10:00 – Elbil Tour 2023 åbner: 1. Viceborgmester i Aalborg, Helle Frederiksen, holder åbningstale, hvorefter partnerstande og prøvekørsler starter.

Kl. 11:00 – Myter om elbilen: Snak med FDM om de 10 største myter ved at skifte til en elbil

Kl. 12:00 – Tour de Partnere

Kl. 13:00 – Myter om elbilen: Snak med FDM om de 10 største myter ved at skifte til en elbil

Kl. 15:00 – Vinderne af dagens konkurrencer afsløres

  • Vind en bil i en uge
  • Vind et udekøkken til Glamping
  • Vind billetter til Legoland
  • Vind bio billetter

Kl. 17:00 – Tak for i dag: Prøvekørsler slutter og pladsen lukker

Del artikel

Andre læser også