Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Prisvindende fotoserie: Sætter fokus på handicap og fællesskaber

Af Lærke Holst Thomsen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Går man forbi Gabels Torv i disse dage, vil man ikke kunne undgå at bemærke de store “skilte”, der pryder torvet med forskellige portrætfotos.

I samarbejde med fotografen Andreas Haubjerg er Danske Handicaporganisationer aktuelle med deres prisvindende fotoserie “At høre til”.

Gennem fotos, lyd og tekst giver fotoudstillingen et kig ind i livet hos 20 mennesker med forskellige handicap og deres behov for at høre til.

Det skriver Danske Handicaporganisationer på deres hjemmeside.

Prisvindende fotoserie: Sætter fokus på handicap og fællesskaber
Foto af Stine Kjølby Kristensen

Alle har brug for at høre til

Sammen med 20 personer, der hver bærer et forskelligt handicap, fokuserer fotoserien på at fortælle 20 unikke historier om det at høre til et fællesskab.

Hvert foto består af et portræt sammen med en kort tekst, der beskriver personens handicap og lidt om, hvad det betyder for vedkommende.

Scanner man QR-koden, der er på hver af de forskellige fotos, får man også en unik mulighed for at få læst personernes helt unikke historie op.

Prisvindende udstilling

Gennem fotografier, tekster og lydoptagelser giver udstillingen At høre til altså et kig ind i et liv hos 20 mennesker, der lever med et handicap. Nogle er født med deres handicap, mens andre får det senere i livet.

Nogle af personerne har måttet lære alt forfra, og andre har aldrig kendt til andet.

De fortæller om at finde fællesskaber, hvor de føler sig set for den de er, og hvor handicappet er parkeret som noget mindre vigtigt.

Fotoudstillingen er desuden blevet hædret med prisen som Året portrætserie ved ‘Årets Pressefoto’.

Prisvindende fotoserie: Sætter fokus på handicap og fællesskaber
Foto: Simone Kjølby Christensen

Forskellige handicap

Du kan blandt andet læse om Ingrid Hammeken, der har nedsat hørelse. Hun fortæller om, hvordan hun blev dømt på grund af sin dårlige hørelse og hudfarve, hvilket fik hende til at flytte skole.

I dag går hun på en skole, hvor der også er andre med høre- eller talevanskeligheder. Vigtigst af alt har hun fået nye venner og føler sig en del af fælleskabet.

Du kan også læse om Benjamin Løfvig, der har Downs Syndrom og bor på Egmunt Højskolen.

Han oplever et fællesskab og stærke relationer med de elever, der til dagligt “passer” ham, men synes også det er svært at sige farvel, når højskoleopholdet er slut for de elever, der går der.

Prisvindende fotoserie: Sætter fokus på handicap og fællesskaber

Indviet af borgmesteren

Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen, var fredag eftermiddag mødt op på Gabels Torv for at indvie den fine udstilling. På sin Facebook-profil takker han Danske Handicaporganisationer for at præsentere udstillingen i Aalborg.

“Tak for Danske Handicaporganisationer for deres udstilling, “At høre til”, som er kommet til Gabels Torv i Aalborg.

Det er vigtigt, at mennesker med handicap i Aalborg Kommune føler, at de hører til, og jeg er stolt over, at vi fik prioriteret mennesker med handicap i vores budgetforlig,” skriver Lasse Frimand Jensen på sin Facebook-side.

Du kan læse de unikke historier og nyde den fine fotoudstilling på Gabels Torv helt frem den 15. november.

Du kan læse mere om udstillingen her.

Del artikel

Andre læser også