Priser fra 55 kr.: Se menuerne til den nye uge i vores Take Away Festival

Skrevet af: Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Sidste søndag kunne vi præsentere vores helt nye Take Away Festival i samarbejde med en række af Aalborgs bedste spisesteder.

Den har fået en varm modtagelse med rigtig mange bestillinger, og derfor er vi selvfølgelig klar på endnu en uge med Aalborg Eat In.

Det starter fra mandag d. 27. april og løber hele uge 18.

Der er blevet udskiftet i menuerne hos flere af spisestederne.

Du kan bl.a. få nogle lækre spiseoplevelser med et stort saml selv stjerneskud fra populære Svalegaarden MEST, hjemmelavet pastarat fra La Bottega, Risotto fra La Locanda eller smækre hjemmelavede frikadeller fra Mama Moss.

Du kan se alle retter og priser i bunden af artiklen.

Når du bestiller til vores Take Away Festival, så er du også med til at støtte op lokalt om flere af Aalborgs trængte spisesteder.

Med billetgebyret støtter du samtidig MigogAalborg, der står for billetsalget og logistikken.

I Corona-tiden er vi som alle øvrige medier i landet også er udfordret med et faldende annonce-marked.

Priserne på Aalborg Eat In er enten 55 kr. eller 75 kr. ex. billetgebyr på 12 kr.

Sådan funger Aalborg Eat In

  • Find den restaurant du gerne vil spise på herunder.
  • Klik ind på Bestil
  • Vælg dato 
  • Vælg tidspunkt til afhentning – scroll ned på skærmen og find tiderne
  • Vælg hvor mange personer du skal have retten til
  • Husk at tilvælge billetgebyr på 12 kr. markeret med stjerne for at færdiggøre booking
  • Tryk på Start tilmelding
  • Udfyld navn og adresse
  • Betal
  • Tag din bekræftelse med enten på mobilen eller print den ud fysisk.

Take Away Festival – Aalborg Eat In Uge 19

Svalegården MEST

Hos Svalegården Mest kan du afhente nedenstående ret, som blot skal varmes, når du kommer hjem:
Bøfsandwich med hjemmebagt bolle, syltede agurk, rødbeder, remoulade, ristet løg, forårsløg samt brun sovs.
Pris; 75 kr. per person

Find dag på MEST – tidspunkt og bestil her

Arkivfoto

La Locanda

Hos La Locanda kan du afhente nedenstående ret, som skal laves færdig hjemme, det tager ca 15 min.
Risotto con Bisque di Scampi
(Klassisk risotto med jomfruhummer bisque)
Pris 75 kr. per person

Find dag på La Locanda – tidspunkt og bestil her

Den Bette Kro

Hos Den Bette Kro kan du afhente nedenstående ret:
Flæskestegssandwich
75 kr. per person

Find dag på Den Bette Kro – tidspunkt og bestil her

Billedet er et arkivbillede

Café Friends

Hos Cafe Friends kan du afhente nedenstående menu;
American Classic Burger som består af 225 g grillet oksebøf med frisk salat, tomat, rødløg, frisk agurk, cheddarost, pickles og bacon. Serveres med american fries og hvidløgsmayonnaise
Pris 75 kr. per person

Find dag på Café Friends – tidspunkt – og bestil her

Arkivfoto

La Bottega

Hos La Bottega kan du afhente nedenstående vegetariske ret:
Sedanini alle verdure, insalata di pomodorini e cipolla rossa
(Hjemmelavet pasta med en vegetarsauce i let tomat, hertil frisk cherrytomat-salat med rødløg, sort oliven og basilikum og kuvertbrød)
Retten skal laves færdig hjemme, det tager ca 15 min.
Pris 75 kr. per person

Find dag på La Bottega – tidspunkt og bestil her

Fandanko

På Fandanko kan du afhente nedenstående ret, som blot skal varmes, når du kommer hjem:
Butter Chicken med Naanbrød og couscous
75 kr. per person

Find dag på Fandanko – tidspunkt – og bestil her

Victors Madhus

Hos Victors Madhus kan du afhente nedenstående ret:
Wok med kylling i rød karry serveret m. stegte grøntsager, peberfrugt, nudler og peanuts
Pris per person 55 kr.

Find dag på Victors Madhus – tidspunkt – og bestil her

Pingvin

Hos Pingvin kan du afhente nedenstående ret:
Hjemmelavet chokoladekage med lemoncurd og marengs.
Dertil 40 cl lemonade saft
Pris 55 kr. per person

Find dag på Pingvin – tidspunkt og bestil her

Azzurra

Hos Azzurra Nordkraft kan du afhente nedenstående ret:
Lun paprikamarineret kyllingebryst med rustik broccolisalat og bagt kartoffel med smør
Pris per person 75 kr.

Find dag på Azzura – tidspunkt og bestil her

Mouritzens Mad

Hos Mouritzens Mad kan du afhente nedenstående ret, som blot skal varmes, når du kommer hjem:
Spicy suppe med langtidsstegt dansk nakkefilet, marineret i lime, kokos og chili. Serveret med nudler, crispy forårsgrøntsager, urter, grovbrød og hvidløgsaioli
Pris per person 75 kr.

Find dag på Mouritzens Mad – tidspunkt og bestil her

Café Vi2

Hos Cafe Vi2 kan du afhente nedenstående ret:
Caesarsalat med grillet kyllingbryst, croutons og hvidløgsdressing
75 kr. per person

Find dag på Café Vi2 – tidspunkt og bestil her

Casa Pazza

På Casa Pazza kan du afhente nedenstående ret:
Klassisk Pasta Carbonara med æggeblomme og bacon
55 kr. per person

Find dag på Casa Pazza – tidspunkt og bestil her

Paprika Gæstgiveri

På Paprika Gæstgiveri kan du afhente nedenstående ret:
Pariserbøf med kapers, peberrod, løg, rødbeder og æggeblomme
75 kr. per person

Find dag på Paprika – tidspunkt og bestil her

Mama Moss – Café og madhus

Hos MamaMoss kan du afhente nedenstående ret:
Steaksandwich m/ skiver af mør flankesteak, syltede rødløg, ristede løg, agurk, salat & bearnaisedressing.
Dertil krydret bagte petit kartofler
Pris 55 kr. per person

Find dag på Mama Moss – tidspunkt og bestil her

Lille Nyhavn

Hos Lille Nyhavn kan du afhente nedenstående ret:
Stort smørrebrød med nystegt fiskefilet, håndpillet rejer og varierende mayoer på friskbagt brød
Pris 75 kr. per person

Find dag på Lille Nyhavn – tidspunkt og bestil her

Har du et sted, der laver Take Away – og ønsker at være en del af Aalborg Eat In, så kontakt line@migogaalborg.dk

Take Away Festival samarbejder med Gastromands initiativ #SPISUDEHJEMME

Her kan du finde stort set alle spisesteder med Take Away i Corona-tider lige her

Uhyggelig bølge i Aalborg: Politiet øger patruljering de kommende dage

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet

En bølge af knivstikkerier har ramt Aalborg i denne uge.

Torsdag aften var tredje gang i denne uge, at Nordjyllands Politi rykkede massivt ud til et knivstikkeri.

Det var denne gang i Aalborg-forstaden Klarup, hvor en ung person blev stukket med en kniv efter et sammenstød mellem to grupper.

Politiet meldte allerede ud i går efter de to første episoder, at de øger patruljering den kommende tid både langs Aalborgs Havnefront samt i Aalborg Øst.

Knivstikkeri ved fodboldbaner

Det seneste knivstikkeri skete omkring klokken lidt i 18.00 torsdag aften lige ved RKG’s fodboldbaner, som er Klarups fodboldklub.

Politiet rykkede massivt ud, og her til aften har man så meldt ud om om episoden på Twitter.

“Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag anmeldt kl. 17:50, hvor nogle personer har været i slagsmål på Hellasvej i Klarup. I forbindelse med slagsmålet er en person blevet stukket med en kniv. Forurettet er kørt på sygehuset, men er ikke alvorligt tilskadekommen.

I forbindelse med efterforskningen af sagen har vi anholdt én person, som mistænkes for at have deltaget i slagsmålet. Vi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen,” skriver Nordjyllands Politi.

To episoder inden for en kort tid

Ugens første episode skete på Aalborgs Havnefront, hvor en 19-årig mand blev stukket overfladisk i bagdelen formentlig med en kniv.

I samme forbindelse blev en 17-årig ung mand væltet omkuld og tildelt spark.

Det andet overfald skete 27. maj omkring kl. 03.00 omkring et stisystem i Aalborg Øst. Her blev en forurettet, en 21-årig mand, stukket overfladisk i bagdelen formentlig med en kniv.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke anholdt nogen gerningsmænd i sagerne, men i forbindelse med det første overfald var der sket et kort slagsmål på gerningsstedet, og der blev set en gruppe på ca. 10 personer løbe fra stedet med retning mod Musikkens Hus.

Har indledt omfattende efterforskning

Nordjyllands Politi har indledt et omfattende efterforsknings-arbejde af de to sager.

Dette arbejde omfatter sporsikring, tekniske undersøgelser på gerningsstederne, afhøring af de to forurettede og en række andre undersøgelser, blandt andet er der foretaget søgning med patruljehunde for at tilvejebringe spor, ligesom der har været en dykker i havnen i Aalborg for søge efter et muligt gerningsvåben.

Alt sammen efterforskningsskridt, der skal belyse, hvad der er sket før, under og efter overfaldene.

Det oplyser den ansvarlige for politiets efterforskning, fg. vicepolitiinspektør Christian Toftemark.

”Vi tager knivstikkeri yderst alvorlig, og vi indledte derfor øjeblikkelig en massiv efterforskning, og den kommer til fortsætte i den kommende tid,” siger fg. vicepolitiinspektør Christian Toftemark.

Ingen konklusioner endnu

Han tilføjer, at det indgår som et element i politiets efterforskning, at der kan være en sammenhæng mellem de to overfald, men det er ikke noget, som Nordjyllands Politi har et grundlag for at konkludere på nuværende tidspunkt.

”Det må vores efterforskning tilvejebringe informationer om,” siger Christian Toftemark, der understreger, at politiet heller ikke kan udtale sig om mulige motiver til de to overfald, ligesom man heller ikke har fundet de formodede gerningsvåben, der formentlig i begge tilfælde er en kniv.

Det er endnu for tidligt at sige, hvorvidt at den tredje episode i Klarup har noget med de to øvrige sager at gøre.

Har fået stor opbakning: Aalborgs første veganske Foodtruck får en fast placering

Skrevet af: Michael Qureshi
Noget af VeganDottírs udvalg: Burger med vegansk ost
Noget af VeganDottírs udvalg: Burger med vegansk ost

I februar kunne vi fortælle om VeganDóttir (der på islandsk betyder “veganer-datter”), som har startet en Crowfunding-kampagne for at få kapital til at starte op.

Målet var 50.000 kr. fra private, som ville støtte op om Aalborgs første veganske Foodtruck, og de penge blev rejst allerede i slutningen af april.

Så nu er projektet en realitet.

I mellemtiden har Corona-krisen givet dem en del udfordringer i at køre rundt med en Foodtruck, hvor det også er blevet sværere at hente tilladelser til at servere mad for mange mennesker samlet omkring en madvogn.

Åbner foran Råt & Godt

Så nu har man i stedet fundet en anden løsning. Islandske Kolbrún Gunnarsdóttir, der i samarbejde med Rasmus Raspel og Paula Uspenski, har startet det bæredygtige projekt op afslører nyheden i et nyhedsbrev.

“Som mange allerede har hørt har vi grundet COVID-19 samfunds-situationen været nødt til at udskyde vores åbningsdato.

Vi har samtidigt søgt nye veje at drive vores forretning på, da vi nu ikke kan tage til events med vores madvogn.

Derfor er det med stor spænding vi nu præsenterer vores nye plan med jer.

Nemlig at slå os ned med vores madvogn foran Råt & Godt,” lyder det fra ildsjælene.

Teamet bag VeganDottir: Rasmus, Kolbrún og Paula

Burgere og sandwich på den veganske måde

Her kommer de altså til at lave alt fra burgere og sandwiches samt “dagens ret” og “dagens kage” baseret på veganske principper.

“Råt & Godt er et unikt sted – i bæredygtighedens ånd – der ligger på Hjulmagervej 58, 9000 Aalborg ca. 5 minutters gang fra Kennedy Arkaden.  Og kommer du i bil, er der masser af gratis parkeringspladser lige ved siden af VeganDóttir,” forklarer de.

Der er endnu ikke sat en åbningsdato på, men placeringen er allerede låst fast.

“Når vi engang åbner, vil man kunne finde os lige foran Råt & Godts indgang.

Som bonus vil der udover madvognen også være et hyggeområde med borde og stole, så vores mad kan nydes på stedet.

Og ikke nok med det, vil vi også have en 7 kvm zero waste butik ved siden af madvognen kaldet ZeroDóttir – hvor udvalgte fødevarer kan købes ind uden plastikemballage.

Derudover vil man også kunne få vores mad bragt ud, direkte til ens hjem, såfremt man ønsker det,” forklarer teamet bag Aalborgs nye Foodtruck.

For at lave plantebaseret takeaway skal man selvfølgelig bruge planter, og her tager trioen skridtet videre fra økologi.

Deres grøntsager vokser i en såkaldt permahave i Nordjylland, hvor alle planter har et nytteformål; fra at blive brugt i madlavning til at tiltrække insekter og hente kvælningsstof i luften.

Du kan læse vores tidligere artikel om VeganDóttir her.

Lækkerier fra alle hylder: Her er de helt nye steder i Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi

Det har været helt fantastisk at være tilbage på alle vores yndlingsrestauranter- og caféer efter alle spisesteder i sidste uge fik grønt lys til at genåbne.

Der er kommet masser af liv på Aalborgs spisesteder, og i det her gode vejr nyder rigtig mange de udendørs terrasser og faciliteter i Aalborgs midtby.

Men genåbningen betyder også, at nye steder endelig kan slå dørene op i Aalborg. Mange havde planlagt tidligere åbning, men som blev skubbet grundet Corona.

Her får du en frisk oversigt over de spisesteder og caféer som enten lige er åbnet, eller som åbner meget snart.

Skagen Fiskerestaurant

Det har været et langt tilløb, men i sidste uge åbnede Skagen Fiskerestaurant endelig i hjertet af Aalborg.

Restauranten på Budolfi Plads er deres trejde restaurant, hvor de også har i Skagen og i Illum i København.

Menukortet bugner af de velkendte fiskeretter, men i Aalborg kommer menuen også til at bære præg af et udvidet snackkort med tilhørende vine.

Disse kan passende nydes på restaurantens solrige terrasse, der vender mod Budolfi Plads. Man kan nyde alt fra friske fisk og skaldyr. Du kan læse om vores besøg på restauranten forleden her.

Skagen Fiskerestaurant
Budolfi Plads
9000 Aalborg

Yummi

Ganske kort tid før Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts, så åbnede Sushi- og Ramen restauranten Yummi faktisk i Aalborg.

Ejerne har stor succes med Yummi Running Sushi i Hjørring, og udvidede altså med lidt ændringer i konceptet til Aalborg.

De er rykket ind på adressen Ved Stranden 5 med sushi ad libitum på menuen samt den ultra-populære nudelsuppe ramen, som har vundet stort indpas over hele verden de seneste par år.

Kort fortalt består ramen af en kraftig, smagfuld suppe baseret på enten kylling, svin eller grøntsager, som kombineres med friske nudler og alt fra mørt kød til æg, tofu og grøntsager for ikke at glemme de mange ekstra toppings.

Kun fantasien sætter grænser for de mange smagskombinationer, men fælles for spisen er den rige og behagelige smag, som efterlader dig mæt og tilfreds.

Yummi tilbyder hele syv forskellige slags ramen i prislejet 95-105 kr, og der er noget for enhver smag.

De seneste to uger har de med stor succes været med i vores Aalborg Sushi Festival, men vi kan absolut også anbefale, at man prøver at tage ind og spise på restauranten.

Yummi
Ved Stranden 5
9000 Aalborg

Donut Shoppen DK

Vi elsker donuts her i Aalborg, men vi har faktisk ikke haft en decideret donut-shop, siden Donut Factory lukkede ned i 2017.

Men nu sker det endelig. På lørdag åbner en Donut-café på Boulevarden 40.

Her vil man have et bredt udvalg af donuts, hvor der altid vil være 10 forskellige varianter at vælge imellem.

Donutsene bliver friskleveret til butikken hver eneste dag, og bliver så glaseret og fyldt med alverdens lækre toppings i butikken.

Det kan være alt fra Bounty-donuts til Twix, Oreo, Smarties og mange flere varianter.

Udover donuts kan man også nyde alverdens kaffevarianter og kolde drikke i den 116 kvm. store café.

Donut Shoppen DK
Boulevarden 40
9000 Aalborg

Pizzahytten

Snart kan vi glæde os til at et helt nyt prisvindende pizzeria slår dørene op i Aalborgs midtby.

Helt nøjagtigt på Boulevarden 7, hvor mexi-restauranten Chidos tidligere lå.

Pizzahytten lyder ganske vist meget dansk, men det er faktisk en hel familie fra Sicilien, der for et år siden åbnede deres første pizza-restaurant i Aarhus.

Det gik så godt, at de i 2019 vandt SMAGPRISEN, hvor det var læserne af madsitet SMAG Aarhus, der stemte. Her røg Pizzahytten ind på en klokkeklar førsteplads.

Da vi skrev om Pizzahytten i midten af marts var der stor usikkerhed omkring åbningsdatoen grundet Corona-krisen. MigogAalborg har endnu ikke fået lokket en ny dato ud af indehaverne, men det skulle være inden for et par uger.

Pizzahytten
Boulevarden 7
9000 Aalborg

Bogø

Bogø er snart klar til at åbne deres sjette afdeling i Aalborg. Denne gang bliver det i østlige Aalborg, hvor blandt andet byerne Klarup og Gistrup nok får stor glæde af deres sandwich, burgere og kebab.

Desuden følger Bogø-konceptet Wasabi Sushi også med ud i den nye butik, der bliver en familierestaurant. Dem findes der ingen andre af på nuværende tidspunkt i det område.

Det åbner i det helt nyrenoverede Tornhøjcentret, hvor der også er åbnet en Netto og Lidl for nylig. Mario, indehaver af Bogø-kæden, fortæller til MigogAalborg, at de også får store milkshakes, Frappé og hjemmelavet italiensk is.

Den nye Bogø ventes at åbne inden for et par uger.

Bogø i Aalborg Øst
Tornhøjcentret
9220 Aalborg

BACO

Billig kaffe, kage og bagels.

Alt på menukortet koster 25 kr.

Det er konceptet, som BACO har vundet frem på i Aalborg. De åbnede i sidste uge deres anden kaffebar i midtbyen. Den første ligger i Nørregade, og den anden er altså netop åbnet på det nye hotte Budolfi Plads.

Især deres iskaffe og lemonade er populær her på de lune dage, og teamet har fået en god start på den nye placering også, hvor både Skagen Fiskerestaurant samt Aktuel supplerer dem godt.

BACO
Budolfi Plads
9000 Aalborg

Subway

Farvel til Urbansgade og goddag til en ny stor familierestaurant i Aalborg Storcenter.

Subway åbnede i sidste uge en stor restaurant i City Syd, og er flyttet fra den ene butik i midtbyen. Man har stadig den i Østerågade ved Nytorv.

Butikken i Aalborg Storcenter er i det helt nye fresh forward-look, som vi allerede kender fra Østerågade.

Derudover bliver den nye Subway, som vi kender det fra de andre i byen; sprøde sandwiches, hjemmebagte cookies og friske salater.

Subway – ny restaurant
Aalborg Storcenter

 

x