Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pressemøde i dag: Vil melde seneste nyt om Nordjylland ud

Af Michael Qureshi

Opdateret TV2 erfarer, at regeringen igen vil give lov til, at man kan krydse kommunegrænsen imellem de syv berørte kommuner. Det betyder dog, at man stadig ikke kan tage fra Brønderslev til Aalborg og omvendt eksempelvis. Det er stadig meningen, at de berørte kommuner skal være afgrænset fra resten af landet.

Der kommer seneste nyt om situationen i Nordjylland på et pressemøde klokken 18.00 i dag.

Sundheds– og Ældreministeriet har indkaldt til pressemøde klokken 18 fredag aften.

Her vil der bliver gjort status på epidemien i Danmark og restriktioner i Nordjylland, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Deltagere:

  • Sundhedsminister, Magnus Heunicke
  • Afdelingschef på Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause
  • Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm
  • Rigspolitichef, Thorkild Fogde

Har været ramt af kritik

De seneste dage har regeringen været under voldsomt pres efter det kom frem, at man krævede aflivning af alle mink i Danmark uden den nødvendige lovhjemmel.

Der har også været kritik fra eksperter, som har gennemgået data fra Statens Serum Institut omkring, at restriktionerne i Nordjylland er for hårde.

Der meldes dog ikke noget om, hvad man konkret vil oplyse på pressemødet.

Mette Frederiksen åbnede tidligere på ugen op for, at man godt kunne løsne på restriktioner i de syv nordjyske kommuner før tid, hvis sundhedsmyndighederne vurderede, at det var forsvarligt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke svarede dog senere samme aften, at det var ikke så realistisk.

1037 nye Corona-tilfælde

Det seneste døgn er der registreret yderligere 1037 coronatilfælde i Danmark, viser opgørelse fra Statens Serum Institut.

Det samlede antal af indlagte falder med tre personer til i alt 236 personer. Der er yderligere ét coronarelateret dødsfald.

Der er blevet foretaget 71.073 test.

Opdateres

Del artikel

Andre læser også