Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dato afsløret: Ny Ringenes Herre-film får premiere

Af Aske Bisgaard Pedersen

Ringenes Herre-universet er elsket af mange, hvor adskillige film fra den eventyrlige verden har prydet det store lærred.

Først i form af den oprindelige Ringenes Herre-trilogi efterfulgt af forløberen med de tre Hobbitten-film og senest tv-serien Ringenes herre: Magtringene, der foregår flere århundreder forinden Frodo og Bilbos eventyr.

Nu er en helt ny Ringenes Herre-film på trapperne, og det bliver i en noget anderledes form, end man er vant til. Det skriver Kino.

Animationsfilm med premiere næste år

Filmens titel er The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim og har premiere i Danmark den 11. april 2024.

Warner Bros. bekræfter datoen, mens Variety først offentliggjorde den amerikanske premiere, som ligger dagen efter.

Den nye film foregår to århundreder før begivenhederne i J.R.R. Tolkiens Hobbitten.

The War of the Rohirrim vil fokusere på Kongen af Rohan, Helm Hammerhand, og skabelsen af den berømte fæstning Helm’s Deep.

Visuelt får den nye Ringenes Herre-film et japansk touch og skabes i anime-stil instrueret af den rutinerede Kenji Kamiyama, der blandt andet er manden bag Netflix’ animationsserie Ultraman.

Manuskriptforfatterne bag er Jeffrey Addiss og Will Matthews, som tidligere har skabt serien The Dark Crystal: Age of Resistance.

Tolkiens univers har været et varmt emne, efter Warner Bros. annoncerede, at de ville producere en række nye film og formentlig også serier i stil med Star Wars.

Peter Jackson er heldigvis med på sidelinjen, selvom hans egentlig involvering i projekterne endnu er ukendt.

Hvis man er hooked på den nye og anderledes Ringenes Herre-film, så kan man allerede nu sætte kryds i kalenderen til biografpremieren den 11. april 2024.

Læs mere om filmen her.

Del artikel

Andre læser også