Premiere på torsdag: Skansespillet bæres af mange frivillige kræfter

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen

Når det traditionsrige Skansespil har premiere på Hals Skanse på torsdag den 4. juli, er der garanti for fest og farver for alle aldersgrupper.

Det er en musicalopsætning af Alice i Eventyr: Bag Spejlet, der kommer til at pryde skansens scene i år med den nye instruktør Louise Rømhild bag roret, og du kan stadig sikre dig en billet til, hvad der år efter år hyldes som en fantastisk sommeroplevelse.

Skansespillet spiller frem til den 13. juli, og du kan stadig nå at købe billet til årets forestilling.

Foreningen, der er drivkraften bag forestillingerne, består næsten udelukkende af frivillige kræfter – over 150 af slagsen – og ændrede i sin tid navn fra Amatørscenen til Skansespillet for at reflektere teatertruppens høje niveau.

Men når man sidder som publikum på skansen og ens øjne er rettet mod de mange dygtige skuespillere, skal man endelig ikke glemme resten af det hold, som arbejder hårdt backstage for at gøre oplevelsen mulig.

Instruktør Louise Rømhild og Martin Kjeldgaard, kapelmester og næstformand i foreningens bestyrelse, er hurtige til at påpege at alle er en vigtig del af “Skansefamilien”, og det er ligegyldigt, om man har hovedrollen i forestillingen, maler rekvisitter eller tager en enkelt kaffevagt.

”I virkeligheden synes jeg, at teater fordres rigtigt godt i et miljø af frivillige, fordi man får en boble af samhørighed om at skabe teater, hvor man kommer utrolig tæt på hinanden.

For udefrakommende kan det nogle gange virke lidt besynderligt, men det er alt det sociale, som er mega fedt ved teater og særligt frivilligt teater,” forklarer Louise Rømhild.

Plads til uøvede kræfter

Det bliver hurtigt tydeligt, at Skansespillet adskiller sig fra andre foreninger, som vi kender dem på flere punkter.

Hvor mange foreninger i Danmark har problemer med at rekruttere unge mennesker til især bestyrelser, formår Skansespillet at tiltrække nye, yngre kræfter.

Det er Louise Rømhild selv et eksempel på.

Den 30-årige instruktør, der er uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet, blev hyret ind af foreningen, på trods af at hun er lidt af en usleben diamant, for at bruge hendes egne ord.

Og netop det at turde give uprøvede kræfter en chance er en central del af foreningens DNA.

”Vi er specielle på den måde, at vi har en politik, der hedder at alle, som går til audition får lov til at komme på scenen.

Vi er gode til at putte folk ind sådan, så det giver mening for dem at være med, så de bidrager til helheden,” fortæller Martin Kjeldgaard.

Hvis du går med en lille skuespiller gemt i maven, men er nervøs over at skulle til audition, er Skansespillet dermed en god – og blød – indgang til teaterverdenen, hvor du vil blive taget hånd om.

En investering i fællesskabet

Det store engagement fra foreningens medlemmer kommer for alvor til udtryk i juli, når hele indsatsen går op i en højere enhed på premiereaftenen, men man skal ikke tage fejl – der ligger månedvis af hårdt arbejde bag.

Forberedelserne til Skansespillet starter allerede et helt år før, hvor næste års stykke vælges, auditions afholdes, kustomer planlægges og en masse praktiske ting sættes på plads.

“Det er noget, man investerer sin fritid i,” fastslår Martin Kjeldgaard.

Langt de fleste af de frivillige arbejder eller studerer nemlig på fuldtid og dedikerer deres fritid til Skansespillet, fordi de elsker at være med og spille teater.

Du kan f.eks. møde en som Cecilie, der kommanderer sine undersåtter rundt i rollen som den Røde Dronning på scenen, men til dagligt laver noget så fredeligt som at studere på Aalborg Universitet.

Ej at forglemme Torben, som både er kasserer, altmuligmand, koreograf og den Hvide Konge i eventyrlandet, mens han til dagligt sidder som regnskabschef for Asetek i Aalborg.

Nogle som Martin Kjeldgaard formår at få hele familien involveret, og familien på to voksne og to børn bruger hellere sommerferien på skansen end at tage på charterferie til udlandet.

“Det er sgu lidt smukt og fedt, at man går sammen om det som familie i stedet for at tage til Mallorca som alle mulige andre,” forklarer Louise Rømhild og tilføjer:

“Det er sådan nogle kræfter, der gør at foreningen bliver ved med at leve.”

Læs mere om Skansespillet her