Premiere i næste uge i Aalborg: Bryan Rice lover en oplevelse i særklasse

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Ole Henriksen er efterhånden blevet et ikon i dansk kultur, og med hans helt unikke væremåde lykkes det ham gang på gang at forene alle generationer.

Ole oser af en kærlighed, der rækker langt ud over de amerikanske grænser og helt tilbage til hans rødder i Nibe.

Men bag det smilende og livsglade ydre gemmer der sig en historie, som de færreste kender til.

Men det bliver der snart lavet om på, når nordjyderne helt eksklusivt inviteres med indenfor til en biografisk musical i Musikkens Hus – om netop Oles liv.

Ole Henriksen Aalborg
Ole Henriksen i selskab med direktør for Musikkens Hus Lasse Rich Henningsen (midten) og Henriksens mand Laurence
Foto: Musikkens Hus

Musical på en helt ny måde

I dag er Ole kendt og elsket for sin gode energi og evigt optimistiske syn på livet. En fantastisk evne, der er med til at sprede godt humør, hvor end han optræder.

Alligevel kommer I love it – in Concert til at rumme langt flere nuancer fra følelsesregistret, og der bliver rig mulighed for at knibe en enkelt tåre – eller to undervejs.

Og faktisk er det ikke kun fortællingen om Ole Henriksen, der bliver en nyhed i Musikkens Hus.

Det fortæller musikeren Bryan Rice, som er blevet tildelt den store opgave at skulle bære Oles historie.

”Det her bliver en helt ny måde at fremføre en musical på, som ikke er set før. Det bliver en slags musical/teater-koncert, hvor vi synger rollerne til publikum med Aalborg Symfoniorkester i ryggen,” forklarer Bryan og slår fast, at han ikke skal spille Ole – men synge ham.

”Ole er så karikeret et menneske, at det ville være alt for voldsomt at skulle spille ham. Jeg skal synge og fortolke nogle følelser, hvilket også er min fineste kunnen som popsanger.”

Inspirationen og motivationen til at kunne føre rollen som Ole ud i den meget unikke forestilling er kommet ret nemt til Bryan – på trods af at musicalgenren ellers lægger meget langt fra, hvad han er vant til.

”Lige nu er jeg albumaktuel med Bryan Pt. 1, som står i skrigende kontrast til at skulle synge om Oles liv.

Jeg får mange tilbud, men her er det også vigtigt at kunne sortere og vurdere, ‘Hvad er mig?’. Denne her opsætning var så tilpas skør og ny i sin form, at det var noget, der fangede mig,” siger Bryan.

Oles liv helt uden filter

Musikkens Hus lover en farverig og eventyrlig koncert, baseret på virkelighedens eventyr i form af Ole Henriksens liv.

Men hvis man går med en forventning – eller frygt – om, at koncerten kommer til at være et festfyrværkeri af et cabaret-show med sprudlende skuespillere, der svinger sig rundt i stænger, imens de i kor udbryder ”I LOVE IT!” – så kan man godt tro om igen.

”Alle kender Ole Henriksen, men de færreste kender hans historie. De fleste spørger sig selv, hvorfor Ole er, som han er? Og det findes der en helt særlig grund til.

Det er i bund og grund en meget alvorlig historie i stil med ‘Den grimme Ælling’ – om en mand, som er ked af at være misforstået i det lille samfund, han voksede op i.

Heldigvis møder han nogle mennesker på sin vej, som tager ham med til steder, hvor han kan udfolde sig og være den, han er,” siger Bryan, som i forbindelse med sin rolle selv er kommet tæt ind på livet af Ole:

”Når man først er blevet taget igennem historien, så forstår man pludselig hvorfor Ole er som han er, og hvorfor han er så positiv.

Han er igennem sit liv også stødt på nogle mennesker, som ikke ville ham det bedste, og har udnyttet ham – men alt i alt har han reddet sig selv fra nogle meget grimme skæbner, fordi han i sidste ende stolede på sig selv. Det synes jeg, er meget beundringsværdigt, når man tænker på, hvor han er i dag.” afslutter Bryan.

Hvis du har mod på at komme endnu tættere på Ole Henriksen – med risiko for at få krakeleret glansbilledet af hele Danmarks cremekonge; men måske i stedet blive klogere på livet, og hvordan ens handlinger er med til forme skæbnen, så sker det altså i Musikkens Hus fra d. 27. til 28. september.

Køb billetter her.

Så er datoen afsløret: Denne dag ankommer Julemanden til Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Visitaalborg
Foto: Visitaalborg

Vi har stort set lige afsluttet den lækre sommer, og nu kommer de mørke dage med kulde, regn og blæst.

Men der er lige en enkelt ting, som rigtig mange glæder sig til, hver eneste gang året drejer ind i den kolde efterårstid. Julemandens ankomst til Aalborg på Honnørkajen.

Det er efterhånden blevet en tradition for tusinder af aalborgensere at dukke op, når Aalborgs faste glade julemanden lægger til kaj på Havnefronten. Derfor er der rigtig mange, som har ventet på den officielle dato på Julemandens ankomst.

Kommer sejlende i sit store røde skib

Den har Aalborg City nu afsløret på Facebook, og der er rigtig mange, som allerede har markeret sig interesseret eller deltager på Facebook-begivenhed.

Det bliver således lørdag den 17. november kl. 10.45, at Julemanden kommer sejlende i sit store røde skib og indtager Aalborg. Herefter plejer han at være rundt omkring i Aalborg frem mod juleaften.

Således var han både på julemarkedet på Gl. Torv og i Friis Shoppingcenter sidste år.

Programmet er således lagt op;

Kl. 10:45 Aalborg gardens nisseorkester underholder
Kl. 11:00 Julemandens skib ligger til ved Honnørkajen
Kl. 11.45 Velkomsttale til julemanden ved borgmester Thomas Kastrup-Larsen
Kl. 12:00 Julemanden og borgmesteren kører i kane igennem byens gader – de stopper ved julemarkedet på Gammeltorv

Samme dag tændes det store Juletræ på Nytorv også. Her holder borgmester Thomas Kastrup Larsen traditionen tro også en tale til byen.

Du kan selv melde dig interesseret i Julemandens ankomst her

Er der andre børnefamilier i kvarteret: Her er det “hemmelige” trick

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

Du har endelig fundet drømmehuset i den rette by, og i det rigtige område.

Men nu kommer det store spørgsmål, som kan være væsentligt for at få dine børn til at blive aktiveret i fritiden.

Bor der andre børnefamilier i nærheden?

Vi kan alle huske gadelegene spark til bøtten, antonios, og jeg erklærer krig. Det var fantastisk at kunne lege i fritiden med de andre børn på villavejen.

De nostalgiske minder man selv har om barndommens leg, ønsker man som forældre at give videre til sine børn. Derfor er det ofte væsentligt, om der bor børn i området, men hvordan kan man undersøge det på forhånd?

Trampolin tricket

Vi kender alle Google Maps og Google Earth, men for kort tid siden valgte Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet at frigive 1,3 millioner skråfotos af danske ejendomskomplekser som en del af forvaltningsgrundlaget til de nye ejendomsvurderinger.

Ved at benytte de ovenstående luftfotos systemer, hvor Energi, Forsynings og Klimaministeriet har de nyeste fotos over Danmark, så kan du slå din kommende bopæl op og se hvor mange trampoliner, som der står i dine kommende naboers have.

Med trampolinerne i haverne, så er der stor sandsynlighed for børn i området.

Prøv det her, og find ud af om der er børnefamilier i det kommende kvarter hvor du flytter ind.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Alle kan stille op: Hvem er Aalborgs bedste karaoke-sanger?

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

De fleste gør det. Enten i badet, foran spejlet med hårbørsten eller når der kommer lidt alkohol i blodet…

… Her er der selvfølgelig tale om at skråle med på de største sange og leve sig ind i livet som popstjerne.

Karaoke er en evig kilde til sjov og spas, og her i weekenden kan du både få den ultimative håneret og vinde fede præmier, når Aalborgs bedste karaoke-sanger skal findes.

Aalborgs første mesterskab i karaoke

Café Frederiksberg inviterer nemlig til Aalborg Mesterskab i karaoke på fredag 29. september fra klokken 21.

“Drømmer du om at få luftet din sangstemme, give den fuld gas ved mikrofonen og fyre den max af til publikum, så tilmeld dig som karaokesanger når Café Frederiksberg afholder Aalborgs første Aalborg Mesterskab i Karaoke fredag d. 28. september.

‘Hvis du tør – så kom med mig, vi skal slingre ned af Vestergade, aldrig sige aldrig, se Venedig og dø, inden vi styrter ned på en øde ø, hvor vi skråler Born ind the USA og Livin’ on a Prayer, inden vi ender i Folsom Prison og savner Someone Like You,” skriver Café Frederiksberg på Facebook.

Gratis entré og masser af præmier

Hvis du ønsker at deltage, vælger du selv din helt egen sang. Nummeret skal blot være tilgængeligt på YouTube. Det er gratis at deltage og tilmelding kan ske til nfo@onlinenord.dk.

“Vinderen af ”Aalborg Mesterskab i Karaoke 2018” bliver fundet ved publikums afstemning og et dommerpanel.

Det bliver den vildeste hitaften, og uanset om du vil synge eller heppe, så gå ikke glip af denne festlige begivenhed,” skriver Café Frederiksberg på Facebook.

Udover æren, kan vinderen se frem til en pokal, en studieindspilning og en gæsteoptræden med en af Nordjyllands bedste sangere, Claus Hassing forsanger i Bryan Adams Tribute.

Du kan finde mere info om begivenheden her.