Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Premiere i morgen: Bukse-kometer fra Aalborg lancerer Den Perfekte Skjorte

Af Michael Qureshi

The Perfect Pants.

Herrebukser der er så behagelige, at de føles som at have joggingbukser på.

Det er den vej, Aalborg-trioen Shaping New Tomorrow har brudt igennem lydmuren og skabt en fantastisk forretning på.

Det helt store gennembrud kom, da de medvirkede i Løvens Hule på DR og blandt andet fik Jesper Buch med ombord som investor.

Siden er bukserne blevet populære i hele landet samt i udlandet, og tidligere på året åbnede Shaping New Tomorrow en kæmpe butik i Indre By i København.

45-doblede overskud

I marts leverede de også et kanon regnskab, hvor de 45-doblede deres overskud på bundlinjen sammenlignet med året før.

Således gik Shaping New Tomorrow fra et plus på 200.000 kr. til et overskud på 8,3 mio. kr.

Men nu er der banebrydende nyt fra de unge løver Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak. I morgen fredag d. 8. november lancerer de Den Perfekte Skjorte.

“Det er vores største tekstil innovation siden the perfect pants. Det er nu lykkes os at gøre det samme indenfor klassiske herreskjorter, som vi har gjorde med klassiske herrebukser,” fortæller Christoffer Bak til MigogAalborg.

Premiere i morgen: Bukse-kometer fra Aalborg lancerer Den Perfekte Skjorte

Officiel lancering i Aalborg

Det fejres med en officiel lancering i deres to fysiske butikker i Aalborg (Boulevarden 22) og i Pilestræde i København.

Her er der gratis snacks og drinks og op til 20% på de nye skjorter, og det kører fra klokken 10.00-19.00.

Skjorterne kan blive banebrydende på det danske marked.

“Skjorterne er ekstremt komfortable, samtidig med at det stadig ligner en pæn skjorte.

Der er to linjer i det nye skjorte-koncept.

Den ene er den perfekte hverdagsskjorte, som har en speciel vævning, der gør at krøller retter sig selv ud, når man har den på i løbet af dagen.

Den anden har et mere eksklusivt look og er lavet ud fra en bæredygtig tilgang, hvor man bruger rester fra træindustrien og i et lukket system, hvor der ikke er udledning af vand og kemikalier,” forklarer Christoffer Bak.

Jesper Buch er forelsket

Han fortsætter;

“Vi har brugt nano teknologi til begge skjorter, som reducerer bakteriedannelsen og dermed reducerer lugt og gør dem perfekte til manden med en travl hverdag.”

Jesper Buch er også begejstret for de nye skjorter.

“Den er så perfekt, at jeg ikke går i andet nu,” siger Jesper Buch.

Shaping New Tomorrow har også fart på butikken. De er gået fra tre til 30 ansatte, og de er næsten lige flyttet ind i det der muligvis er Aalborgs vildeste kontorlokaler.

Dem kan du se her

Hvad: Premiere og reception på Den Perfekte Skjorte
Hvor: Shaping New Tomorrow, Boulevarden 22
Hvornår: Fredag d. 8. november kl. 10.00-19.00

Del artikel

Andre læser også