Pre-release af børnebog i Shoppen: Skattejagt og vikinge-eventyr for hele familien

Mysterier, vikinger og magi er i hovedsædet når forfatter og journalist Helene Gottschalk gæster Shoppen lørdag den 1. november kl. 10.00-14.00.
Her afholdes Mystery Hunt og pre-release af Helenes nye bog ”Alison og mysteriet om pigen i søen”.
Bogen er anden bog i den populære serie om Alison og er til børn i alderen 8-13 år.

Dagen byder på aktiviteter for hele familien, når Shoppen forvandles til en verden af nordisk mytologi, magi og spænding.
Eventet kombinerer spænding, leg og læring, og giver både fans af Alison-serien og nye besøgende mulighed for at opleve vikingehistorie på tæt hold, samtidig med at man får et første kig på Helene Gottschalks nyeste bog.
Dagen starter kl. 10.00 med en velkomst og præsentation af bogen i Shoppens biografsal, hvor der serveres lidt popcorn til at starte eventyret.
Herefter kan man deltage i de forskellige aktiviteter.
Man kan blandt andet prøve ægte vikingetøj, flette sit eget armbånd af uldtråd eller slå sit navn i runer på et læderarmbånd.

Derudover kan man deltage i runejagten med Alison og gå på jagt efter runer og spor i hele Shoppen.
Når man har løst mysteriet, får man en Alabu mønt i tin og et stykke ægte vikingeslik som belønning for den gode indsats.
Hver time kl. 11.15, 12.15 og 13.15 kan du lade dig opsluge af fortællinger om guder, magi og oldtidens mysterier, når Diana fra Nordjyske museer træder frem som vølve og fortæller spændende historier fra nordisk mytologi.
Der serveres blandt andet ”Vølvekage” og ”Bjørnemød” i ægte vikingestil.
Det bliver en dag med mysterier, magi og vikingesjov, og både børn og voksne kan glæde sig til at deltage i jagten på runer, høre historier i biografen og smage på vikingetiden.
Prisen er 25 kr. pr. person og inkluderer adgang til biografen til oplæsning og lidt popcorn, en mini opgavebog med Mystery Hunt rundt i Shoppen, og når den er gennemført, en Alabu mønt i tin og et stykke ægte vikingeslik.
Det hele sker i Shoppen i Aalborg lørdag den 1. november kl 10.00-14.00.
Læs mere om eventet og køb billetter her.
Læs også: En gyseroplevelse: IKEA i Aalborg forvandles til horror-labyrint