Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Præmiepulje på 210.000 kr: Så stor er e-sportsturneringen i Gigantium

Af Pernille Kjeldgaard Kristensen

Måske kan du nemt komme i tanke om flere drenge eller piger, der elsker computerspil, og som sidder ved konsolerne, ligeså snart de får muligheden.

Og så er der dem, der elsker det så meget, at de deltager i e-sport turneringer, hvor de dyster mod andre computerspilsentusiaster.

Og mens interessen for e-sport kun bliver større i disse år, lander Nordjyllands største turnering fra i morgen i Aalborg.

Drivkræfterne bag Geeks Gone Wild er Lan Team Nord, der i samarbejde med Aalborg Event, Aalborg Kommune og en masse frivillige, står bag arrangementet.

Formand for Lan Team Nord, Lasse Kjær, bliver ikke distraheret af computerspil i den kommende weekend, for han har kun øje på én ting:

“Jeg er ikke selv interesseret i at spille og deltage i turneringen, for jeg synes i stedet, at det er fedt og spændende at stable det hele på benene. De andre frivillige og jeg selv vil rigtig gerne give andre e-sport entusiaster en fed oplevelse”, fortæller han.

Deltagere fra nær og fjern

Rundt om i Danmark ser vi masser af turneringer, hvor man kan opleve kampe mellem nogle af de bedste spillere, både nationalt og internationalt.

Men i Aalborg kan alle deltage, og der bliver rig mulighed for både at spille og overvære spændende kampe, når der afholdes turneringer i alt fra Counter Strike til FIFA. Det er ikke kun amatører, der deltager i turneringen, men også spillere, der er så gode, at de rammer de danske ranglister.

E-sportsturneringen Geeks Gone Wild løber af stablen fra fredag 12. til 14. januar 2018 i Gigantium, hvor det er muligt for alle at deltage, og mere end 900 deltagere har allerede sikret sig en billet til den store turnering.

Der kommer både spillere og tilskuere fra hele Danmark til Aalborg i weekenden. Et internationalt hold har også meldt deres ankomst, så der kommer deltagere fra både nær og fjern til byen.

Er du tilskuer, kan du streame turneringerne hjemmefra på platformen Twitch, men hvis du i stedet vil have hele den pulserende oplevelse og stemning med, så er det bare med at komme afsted til Gigantium.

Her vil der være store sceneshows, spilleområde til deltagerne,samt et “slapper”-område, hvor du kan gå rundt og høre en masse om e-sport.

Aalborgs unge er med

Aalborg Kommune har også spillet en stor rolle i tilblivelsen af Geeks Gone Wild, både økonomisk, men også som opbakning til eventet.

Otte fritidscentre i Aalborg har forud for Geeks Gone Wild afholdt interne turneringer, hvor de unge har konkurreret med hinanden og dyrket deres interesse for computerspil med deres venner. Vinderholdet fra den interne turnering skal spille til Geeks Gone Wild fredag eftermiddag.

“Aalborg Kommune har haft en enorm indflydelse på det her arrangement. Uden dem, og selvfølgelig vores frivillige, kunne det her event aldrig være vokset så stort.”, siger Lasse Kjær om samarbejdet med kommunen.

Pengepræmier til vinderne

Er du skarp til Counter Strike, kan der være en chance for, at du går hjem med lidt ekstra lommepenge, når weekenden lakker mod enden. Vinderholdet render nemlig afsted med intet mindre end 100.000 kroner.

Den samlede præmiesum er på 210.000 kroner, så hvis du er skarp til spil som blandt andre FIFA og League of Legends, er der også mulighed for at vende hjem med lidt ekstra kroner på bankkontoen.

Selvom man ikke vinder den store præmie kan sådan en weekend også give meget andet, mener Lasse Kjær:

“Der er selvfølgelig deltagere, der er bedre end andre, fordi de spiller på et højt plan. Flere fra top tyve over danske Counter strike-spillere har meldt deres deltagelse i turneringen. Men om man vinder eller ej, er der mulighed for at få en på opleveren. Man kan både deltage i turneringer, være tilskuer, når de store turneringer spilles på scenen og besøge stande, der kan gøre en klogere på e-sport.”

Geeks Gone Wild afholdes i Gigantium d. 12 – 14 januar 2018, og du kan finde mere information om evntet på https://www.ggw.dk/, hvor du også kan sikre dig billet.

Billet til hele arrangementet, fast plads som spiller samt overnatning koster 499,- kr.

Har du mere lyst til at være tilskuer kan du komme hele weekenden for 150,- kr.
Hvis du kun er klar på Fifa-eller Hearthstone turneringen, så koster en billet 150,- kr.
Efter branden i Gigantium er der ikke plads til 1.500 deltagere som først anslået, men Lasse Kjær meddeler, at der stadig er ledige billetter pr. 11/1-18.

Del artikel

Andre læser også