Stor åbningsfest: Populært skomærke åbner ny butik i Aalborg

Inden længe slår Aalborg Storcenter dørene op til en ny stor skobutik med et brag.
I maj 2025 åbner SKECHERS nemlig en butik i Aalborg, og de vil byde velkommen med en lang række åbningstilbud.
Det skriver Aalborg Storcenter i en pressemeddelelse.
Med fokus på komfort og innovation har SKECHERS etableret sig som et af verdens førende skomærker, og den nye butik giver kunderne mulighed for at opleve et bredt sortiment af fodtøj til alle aldre og behov.
SKECHERS’ nye konceptbutik i Aalborg Storcenter vil tilbyde et bredt udvalg af innovative og komfortable fodtøj, herunder sportssko, hverdagssko og specialdesignede modeller med avanceret støtte og fleksibilitet.
Kunderne kan se frem til at udforske de nyeste kollektioner i et moderne og indbydende butikskoncept, der også inkluderer de populære SKECHERS Hands Free Slip-Ins samt et varieret udvalg af accessories.

Forsætter udvikling
Aalborg Storcenter har i mange år været en af regionens mest populære shoppingdestinationer, og åbningen af SKECHERS er et vigtigt skridt i centerets fortsatte udvikling.
Med et stærkt fokus på at samle internationale og velkendte brands under ét tag, understreger denne åbning centerets ambition om at tilbyde kunderne en varieret og inspirerende shoppingoplevelse.
”Vi ser frem til at kunne byde SKECHERS velkommen til Aalborg Storcenter. Vi er sikre på, at butikken bliver en populært tilvalg for vores kunder,” siger centerleder Niels Adolfsen.
Den nye butik placeres centralt i centret og bliver nabo til blandt andre Søstrene Grene.
Åbningen markeres med en festlig dag, hvor kunderne kan opleve de nyeste kollektioner, eksklusive åbningstilbud og en særlig velkomst i butikken.