Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Oplev Aalborg på en ny måde: Populært motionsløb rykker til ny bydel

2025-09-06_L├©bMellemHusene_062_SoMe

Har du lyst til at snøre løbeskoene og samtidig opleve en del af Aalborg, du måske ikke kommer forbi hver dag?

Så er der snart en god anledning.

Lørdag den 19. september rykker Løb Mellem Husene nemlig til Aalborg SØ, hvor både børn og voksne inviteres med på en anderledes tur gennem lokalområdet.

Og du behøver bestemt ikke være den store løbehaj for at være med.

Her er der nemlig plads til både dem, der vil sætte tempoet op, og dem, der hellere vil tage turen i roligt tempo.

Sidste år blev arrangementet afholdt i Aalborg Vestby, hvor omkring 250 deltagere var med.

I år går turen altså til Aalborg SØ.

Oplev Aalborg på en ny måde

Løb Mellem Husene er et landsdækkende koncept, der kombinerer motion med fællesskab og samtidig giver deltagerne mulighed for at opleve nye sider af byens almene boligområder.

“Med Løb Mellem Husene vil vi gerne samle mennesker på tværs og samtidig vise nogle af de kvaliteter og fællesskaber, der findes i Aalborg SØ. Det skal først og fremmest være en hyggelig dag, hvor alle kan være med – uanset om man går eller løber,” siger Anne Louise Larsen, projektleder i Bydel i Centrum.

Denne gang bliver Grønlands Torv omdrejningspunktet for dagen, og herfra går ruterne ud gennem Aalborg SØ.

Undervejs kommer deltagerne blandt andet gennem boligområder og grønne fællesarealer og forbi små parker samt steder med lokal kunst og kultur.

Der venter også små overraskelser langs ruten.

Deltagerne kan vælge mellem tre forskellige distancer.

De friske kan kaste sig ud på 10 kilometer, hvor turen blandt andet går omkring Østerådalen, mens 5 kilometer både kan løbes og gås.

Vil man hellere tage den med ro, er der også en One Mile-rute på 1,6 kilometer, som kan klares i gåtempo.

Der er altså rig mulighed for at tage både familien, vennerne eller naboen under armen – uanset om ambitionen er en hurtig tid eller bare en hyggelig tur.

Medaljer og løbetrøjer

Løbet begynder med fælles opvarmning klokken 10.45 på Grønlands Torv.

De forskellige distancer starter fra klokken 11.00.

Alle deltagere får en medalje, når de kommer i mål, og der venter også vand og frugt i målområdet.

Her vil der også være aktiviteter for børn og lodtrækningspræmier.

De første 200 tilmeldte får desuden en løbetrøje med Løb Mellem Husene-logo.

Det koster 50 kroner plus gebyr for voksne at deltage, mens børn under 15 år slipper med 25 kroner plus gebyr.

Bag arrangementet står Alabu Bolig, VivaBolig, Plus Bolig, Himmerland Boligforening, Lejerbo og den boligsociale helhedsplan Bydel i Centrum.

Så hvad enten du går efter en hurtig 10’er eller bare er nysgerrig på at opleve Aalborg SØ fra en ny vinkel, er der mulighed for at være med.

Du kan læse mere og tilmelde dig Løb Mellem Husene her.

Du kan også følge løbet på Facebook for nyheder og opdateringer her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.