Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hekse, spøgelser og bloddryppende historier: De uhyggelige byvandringer er tilbage

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto:
Nordjyske Museer  En beretning fra gamle dage fortæller om et spøgelsesbegravelsesoptog, som blev set i Algade ved Budolfi
Kirke. Hør denne og andre spøgelseshistorier til de uhyggelige byvandringer med hekse, spøgelser og
bloddryppende historier. Her ses en ægte ligvogn fra 1746, der har tilhørt Skipperliglavet i Aalborg.
Foto: Nordjyske Museer En beretning fra gamle dage fortæller om et spøgelsesbegravelsesoptog, som blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hør denne og andre spøgelseshistorier til de uhyggelige byvandringer med hekse, spøgelser og bloddryppende historier. Her ses en ægte ligvogn fra 1746, der har tilhørt Skipperliglavet i Aalborg.

Nu kan man igen komme afsted på en uhyggelig vandring gennem Aalborgs mest skumle gader, hvor der fortælles bloddryppende historier fra byens fortid om alt fra bødlens arbejde til hekse, varulve og spøgelser – med garanti for et godt gys undervejs.

Det sker, når Aalborg Historiske Museum afholder sine populære og meget efterspurgte byvandringer Hekse, spøgelser og bloddryppende Historier.

Her får man serveret historier om middelalderens drabelige halshugninger på Gammeltorv af forbrydere til hekse, der blev brændt levende på bålet, samt spøgelseshistorier, der kendes fra gammel tid. Aalborgs fortid gemmer nemlig på mange uhyggelige historier.

De uhyggelige byvandringer finder sted 7., 15., 19. og 22. juli, og billetterne plejer at ryge hurtigt.

Bloddryppende halshugninger på Gammeltorv

På byvandringen får man ægte bloddryppende historier, når turen blandt andet går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen. Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen, ofte med alle byens borgere som tilskuere.

Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord. Og at halshugning var en blodig affære, det vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Da måtte der nemlig køres store mængder af sand ind på torvet for at opsamle blodet.

Et tegn på snarlig død

Der er også plads til de lidt mindre blodige historier fra Aalborgs mangfoldige fortid – men de er mindst lige så uhyggelige.

I aftenmørket er der nemlig frit lejde for byens spøgelser og overnaturlige væsener. Byvandringen er derfor også fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid – blandt andet den uhyggelige fortælling om et spøgelsesbegravelsesoptog, som ifølge en gammel beretning blev set i Algade ved Budolfi Kirke.

Hvis man så et sådant optog, var det tegn på, at en person ville dø. Det drejede nemlig i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.

Aalborgs hekse

Undervejs på rejsen tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, får man også historier om nogle af byens hekse, som endte deres dage på bålet.

Blandt andet så Peder Poulsen med egne øjne gennem et vindue en hekseforsamling, som udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Sikkert er det dog, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.

Hvad enten der er tale om blodige halshugninger på Gammeltorv, spøgelser, der varsler død eller beretninger om hekseforsamlinger, så venter uhyggen med garanti bag det næste gadehjørne, når man føres igennem de mørke gader, mens der fortælles historier fra fortiden.

Man kan komme med på byvandringen Hekse, spøgelser og bloddryppende historier i hele juli måned – billetter kan bookes via nordjyskemuseer.dk. Det kræver ikke coronapas at deltage i byvandringerne.

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også