Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smykke-komet udvider med butik i Aalborg: Her åbner populære Maanesten

Af Stine Kjølby Christensen

I et helt årti har Lotte Venø Callesen designet smukke og enkle smykker, der gemmer sig bag navnet Maanesten.

Kombinationen af design og håndværk er gået rent ind hos folk i både ind- og udland, og Maanesten har i skrivende stund tre fysiske butikker i henholdsvis København, Aarhus og Oslo.

Men før vi ved af det, bliver familien udvidet med en fjerde.

Smykke-komet udvider med butik i Aalborg: Her åbner populære Maanesten

Aalborg er et interessant marked

Valget er faldet på Nordens Paris, hvor Maanesten allerede er i fuld gang med at lægge planer for de nye lokaler i Algade, der indtil for nyligt husede Pandora.

 

“Vi har udvalgt Aalborg som fjerde lokation, da vi synes, at det er et interessant marked. Vi kan godt lide byen,” fortæller Lotte Venø Callesen og uddyber:

“Det handler rigtig meget om, hvor man synes, at man passer ind, og hvordan kemien er med kunderne.

Aalborg er en virkelig spændende by, hvor der sker rigtig meget lige nu – og så har de mange smarte piger, der passer perfekt ind i vores målgruppe.”

En af de mest googlede julegaver

Maanestens popularitet er vokset stødt gennem de seneste år, og i julen 2018 viste en undersøgelse tilmed, at Maanesten havde sat sig på en solid sjetteplads over danskernes mest brugte google-søgninger på julegaver – kun slået af elektronik-favoritterne.

Lotte Venø Callesen er da heller ikke i tvivl om, hvordan Maanesten skiller sig ud fra andre brands.

“Maanesten er ikke bare smykker, men også et rigtig vigtigt designprodukt – og det kan ses.

Vi nøjes ikke med tilfældigheder, og vi udvikler altid ud fra, at designet skal være i højsædet,” forklarer hun.

Den foreløbige plantegning afslører, at indretningen skal holdes i sarte, ferskenfarvede toner med elementer af blandt andet messing og grønne planter.

Maanesten overtager officielt lokalerne i Algade d. 1. september, og herefter skal der altså arbejdes på at gøre lokalerne klar til når butikken er klar, og hvor Maanesten planlægger en åbningsfest for aalborgenserne.

Hvad: Maanesten åbner i Aalborg
Hvor: Algade 30, 9000 Aalborg
Hvornår: Uvist

Del artikel

Andre læser også