Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kø fra morgenstunden: Populære Hi Five åbner kæmpe butik

Hi-Five-3-1024x683
Foto: Daniel Brandt

Der var både kø ved døren, højt humør og store forventninger, da lavpriskæden Hi Five fredag morgen slog dørene op til sin helt nye butik i Nørresundby.

Allerede fra klokken 08.00 strømmede de første nysgerrige kunder ind i den næsten 1.300 kvadratmeter store butik ved siden af Harald Nyborg i “City Nord”-området.

Åbningsdagen blev markeret med DJ, skarpe tilbud og senere på dagen også pølsevogn, og stemningen bar tydeligt præg af, at mange havde set frem til, at kæden nu også er kommet til Aalborg-området.

Et mekka af billige fund

Med op mod 8.000 varenumre byder Hi Five på et bredt sortiment, der spænder fra makeup og accessories til køkkenudstyr, rengøringsartikler, hobbyting, legetøj og festartikler.

Kø fra morgenstunden: Populære Hi Five åbner kæmpe butik
Erling Daell og butikschef Kim Andersen

“Det er udvalgsvarer til skarpe priser. Et univers med en masse sjove ting og sager – både helt almindelige produkter og mærker, man ikke nødvendigvis møder andre steder,” fortæller butikschef Kim Andersen.

Kæden har i forvejen butikker i blandt andet Aars og Hjørring, men interessen for den nye Nørresundby-butik har været stor.

Kø fra morgenstunden: Populære Hi Five åbner kæmpe butik

For både unge og familier

Ifølge butikschefen er idéen at ramme bredt – både de unge på jagt efter billig makeup og sjove gadgets og familier, der mangler hverdagsting til hjemmet.

“Vi spænder virkelig bredt. Her er noget for både unge og gamle – køkken, husholdning, rengøring, hobby og fest. Og så fornyer vi hele tiden sortimentet,” siger Kim Andersen.

Fællesnævneren er lave priser og et udvalg, der hele tiden skifter med nye fund og gode deals.

Den nye butik holder åbent helt til klokken 20 fredag, mens de normale åbningstider fremover bliver hverdage 9.00–19.00 og weekender 9.00–17.00.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.