Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I buldrende mørke: To populære ekstremløb vender tilbage

Af Ane Johanne Damgaard

På med pandelampen og frem med knæklysene, som var du på vej til et rave party.

Den 8. marts er det efter, at solen er gået ned, og mørket er begyndt at falde på tid til at lufte løbeskoene, når Ladies Mud Race og Xtreme Mandehørm Dark Edition går løs i Nørresundby.

Løbet er perfekt til dig, der mangler en god udfordring. Det kan være, at du synes, at en almindelig løbetur er lidt for kedelig.

Men til det her løb er der garanti for, at du bliver udfordret på alle tangenter og ikke kommer til at kede dig.

Ild, lys og farver

Løbet er et 5 km langt terrænløb, hvor man løber rundt om Nørresundby Kridtgrav.

Eftersom løbet starter kl. 19, vil der være bælgmørkt ved kridtgraven, men Aalborg Firmaidræt har lavet en vildt fed løsning, som sørger for, at I ikke kommer til at famle jer frem i mørket.

Ruten er nemlig omgivet af fakler, der blafrer i vinden og lyser de mørke stier op.

I buldrende mørke: To populære ekstremløb vender tilbage
I buldrende mørke: To populære ekstremløb vender tilbage

Du kommer til at være omgivet af lyskegler fra alle de andre, der deltager i løbet.

Og træerne er fyldt med knæklys, der blinker i forskellige farver.

Et hav af diskolys får dig op i tempo sammen med højtalerne, der spiller alt det bedste fra toplisterne.

Klar på en udfordring

Terrænet er mudret, og da du kommer til at bevæge dig igennem vand, der går dig til knæene, skal du ikke være bange for at blive smurt ind i lidt af hvert.

Med en flok venner eller på egen hånd kommer du på eventyr på en udfordrende rute.

Blandt andet vil I skulle rutsje gennem vand for at komme forbi en af rutens mange forhindringer.

Så snart du krydser målstregen, står der en varm suppe og venter på dig. Og det får du brug for. For efter løbet skulle du gerne være godt smurt ind i mudder og træt i krop og sjæl efter en god udfordring.

Hvad bør du vide?

For at være sikker på, at du har lys på hele ruten, skal du have din egen pandelampe med.

Alle er velkomne. Dog opfodrer Aalborg Firmaidræt til, at alle børn under 13 år er ledsaget af en voksen.

Løbet starter kl. 19, og prisen for at deltage i løbet er 275 kroner.

Du kan købe billet til Ladies Mud Race Dark Edition her.

En billet til Xtreme Mandehørm Dark Edition får du fingrene i her.

Hvad: Ladies Mud Race og Xtreme Mandehørm Dark Edition

Hvor: Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby

Hvornår: 8. marts kl. 19.00

Del artikel