Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kage, te og bobler: Kom til populær te-smagning hos Fru Ronne

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vi er stadig i august, men det føles som efterår…

Meget passenede for vejret og den generelle stemning har Fru Ronne i Reberbansgade valgt at afholde deres ekstremt populære te-smagninger igen.

Arrangementerne afholdes i september, men vil du med, skal du købe en billet nu!

Billetterne ryger nemlig altid med lynets hast.

Datoerne i efteråret er mandag den 4. september, onsdag den 13. september, onsdag den 20. september og onsdag den 27. september.

Alle aftener er fra klokken 18.30 til 21.00.

Først til mølle

Tilmelding er først til mølle og sker via SMS på 91 52 95 95 eller ved personlig henvendelse i butikken.

“OG erfaringen siger, tøv ikke, pladserne bliver revet væk,” skriver butikken på Facebook.

Der er kun plads til 12 personer per aften, og når du tilmelder dig, er det bindende.

Fru Ronne skriver, at prisen er 325 kroner per person, og det inkluderer to halve sandwiches, kager, chokolade lækkerier, te, bobler og 100 gram valgfri te, du kan tage med hjem.

På selve aftenen får du desuden 15% på køb af varer i butikken (dog ikke alkohol, flødeboller og trøfler).

Læs mere på Fru Ronnes Facebook-side.

Del artikel

Andre læser også