Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Central placering: Nu kan du overtage populære restaurant-lokaler

Af Emil Kjær Jørgensen
Textur på Vesterbro.
Foto: Okan Gültekin
Textur på Vesterbro. Foto: Okan Gültekin

I januar kunne vi afsløre, at populære Restaurant Textur rykker ud af restauranten på Vesterbro 65 ved Gåsepigen for i stedet at sætte kurs mod stjernerne – helt bogstaveligt talt.

Fra juni måned kan gæsterne besøge et helt nyt og opgraderet Textur på den nye Stjernepladsen i Østre Havn, hvor kvadratmeterne tredobles, og komforten kommer til at nå et niveau, vi ikke har set lignende før i Aalborg. Læs meget mere om det her.

Textur’s flytning til nye og større lokaler, giver samtidig mulighed for at et nyt koncept kan rykke ind i de eksisterende lokaler.

Det er Nordicals Aalborg, der udlejer lokalerne på Vesterbro 65 st, hvor du får i alt 180 kvm. til en årlig leje på 360.000 kr.

35 år med succesfulde restaurationskoncepter

Nordicals beskriver lejemålet således:

“Lejemålet fremstår som et restaurationslejemål, og der har gennem de seneste 35 år været drevet diverse succesfulde restaurationskoncepter.

Fra lokalerne har der i de seneste 5 år med succes være drevet restaurant Textur. Deres koncept er kendetegnet ved “fine dining” med spændende menusammensætninger gode råvarer og tilhørende vinmenu. Før Textur lå den velkendte italienske restaurant “Kunst & Spaghetti” i lokalerne, som i øvrigt blev drevet af samme familie i over 30 år.

Lejemålet, der i alt er 180 m², er beliggende i markant og flot ejendom. Lejemålet har præsentabelt indgangsparti med et mindre vindfang. Selve restauranten rummer i dag ca. 60 siddepladser, og lokalerne er opdelt i 2 sektioner, hvoraf den ene del er hævet med fire trin og derfor velegnet til mindre selskaber – ca. 25 siddepladser her. Disse pladser er dog også en ganske naturlig del af restauranten

. Spiseområdet, hvor gæsterne sidder, har troldtekt-lofter i sort, hvilket skaber en særdeles god akustik og et pænt udtryk.

Herudover forefindes der en stor og flot bardisk med nemt overblik for personalet. Lejemålet har et velindrettet og godt restaurationskøkken med gode udsugningsfaciliteter, vaskbar klinker m.v.Ligeledes rummer lejemålet et baglokale, personaletoilet, lager samt præsentable kundetoiletter.

Lejemålet kan overtages med inventar efter nærmere aftale med Lejer / Udlejer.

Ligeledes vil det være muligt at få lejemålet indrettet og apteret i samarbejde med Udlejer herunder etablering af gårdrum med udendørs siddepladser i baggården. Denne eventuelle ombygning vil blive kapitaliseret over huslejen.”

Du finder mere info her.