Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær kæde udvider: Anettes Sandwich åbner en mere i Aalborg

Af Michael Qureshi

I september kunne Anettes Sandwich fejre et års fødselsdag i deres Aalborg-butik i Friis Shoppingcenter.

Selv om Anettes Sandwich ikke har mange år på bagen her i Dobbelt A, så er langt fra nye i branchen.

De er nemlig blandt de største sandwichkæder i Aarhus.

Her har de fem butikker fordelt rundt omkring i Aarhus, og noget tyder på, at de er ved at indtage Aalborg på samme måde.

For i starten af det nye år udvider Anettes Sandwich med endnu en butik. Denne gang åbner de i Aalborgs madcentrum Reberbansgade i lokalerne, der tidligere husede ROMeriet.

Populær kæde udvider: Anettes Sandwich åbner en mere i Aalborg

Aalborgs madgade nummer et

Dermed dækker de et langt bredere område i Aalborg. Det fortæller Niels Jørgen Rasmussen, der sammen med sin kone Anette, driver Anettes Sandwich.

“Aalborgenserne har taget så godt imod os, så da vi fik muligheden for at overtage lokalerne, så var vi ikke i tvivl.

Aalborgs madgade nummer et er også Reberbansgade, så det var kun naturligt, at vi også fik en placering der,” forklarer han.

“Nu er der flere, der kan smage vores sandwich, og vi synes, at placeringen i Friis og så Reberbansgade supplerer hinanden rigtig godt,” fortsætter han.

Populær kæde udvider: Anettes Sandwich åbner en mere i Aalborg

Primært Take Away i nye lokaler

Hos Anettes Sandwich har man valgt at satse benhårdt på kvalitet, og derfor er alle råvarer nøje udvalgt til at kunne leve op til de højeste standarder.

Det bliver primært en Take Away butik i de nye lokaler.

“Det er ikke verdens største butik, men der er selvfølgelig plads til, at man også kan nyde sin mad derinde.

Men ellers bliver det primært Take Away,” forklarer Niels Jørgen Rasmussen, der også fortæller, at man søger nye medarbejdere i Aalborg.

Åbner i februar

Åbningsdatoen bliver i februar måned, når lokalerne er renoveret og gjort klar til sandwichhungrende aalborgensere.

“Alt afhængig af håndværkerne håber vi at åbne i midten af februar.

Vi glæder os til at udvide i Aalborg, som vi har gjort det i Aarhus.

Aalborg er en dejlig by med et fedt studiemiljø, og selv om vi kun har været i byen i halvandet år, så har vi haft så mange søde kunder inde, som kommer med gode tilbagemeldinger.

Det giver selvfølgelig mod på mere i Aalborg,” slår han fast.

Anettes Sandwich
Ligger i Friis Shoppingcenter og i februar åbner de i Reberbansgade nr. 11

Del artikel

Andre læser også