Billige øl og elektronisk musik: Populær havnefest rykker videre til ny lokation

Det er fast tradition, at Harbour:Candy-eventet fylder området omkring Jomfru Ane Park med masser af fed stemning på udvalgte fredage og lørdage i løbet af sommeren.
Og i år var ingen undtagelse.
I maj og starten af juni blev Jomfru Ane Park forvandlet til et hotspot for de bedste DJ’s med elektronisk musik.
Men nu er tiden kommet til at afprøve en ny lokation i byen, og det sker i dag, når Bluemachines – der arrangerer festen – rykker ind i Karolinelund.
Halv pris på øl … når flaget er hejst
Oplev en elektrisk stemning fyldt med sprøde grooves og beats serveret med kolde øl og drinks.
Og du kan glemme alt om kedelige priser – baren bugner nemlig af kolde favoritter: Fadøl til 35 kr., Mokai og Smirnoff Ice til 30 kr., vin til 30 kr. og Tinto de Verano til 35 kr. Men her kommer det sjove: Du skal holde øje med piratflaget!
Læs også: Nordjyske toner: Aalborg Regatta løfter sløret for de første musiknavne Når piratflaget blafrer i vinden, er der halv pris på fadøl til 20 kr.
Men skynd dig – flaget er kun oppe i 15 minutter ad gangen, og du ved aldrig, hvornår det kommer op. I baren kan du bl.a. nyde den spanske sommerdrik “Tinto de verano”, som på dansk betyder “Sommerrød”, og den er meget populær blandt gæsterne.
Her er programmet
Bluemachines spiller i Karolinelund fredag den 13. og lørdag den 14. fra kl. 15 til 22.
Senere på måneden rykker musikken endnu en gang, når der bliver skruet op for technoen i Østre Anlæg.
I dag fredag kan du glæde dig til at høre:
Søren Guldager
Forest
Clark
Afro house
Progressive house
Deep house
Tech house
Melodic techno
Progressive trance
Eventet er gratis.
Læs mere på Facebookbegivenheden her, hvor du også kan finde kunstnerne til morgendagens fest.